Restaurant i Singapore vil servere middag til 13 millioner kroner

Ce La Vi

Hvis du lige står med 13 millioner kroner, som du ikke ved, hvad du skal gøre med, så kunne det være en idé at tage et smut til Singapore.

Her vil restauranten Ce La Vi nemlig snart tilbyde en middag, der koster 2 millioner dollars, eller lige lidt over 13 millioner danske kroner.

Middagen er kommet i stand i samarbejde med det russiske firma World of Diamonds, skriver Mashable

Og synes du, at 13 millioner kroner lyder dyrt, så skal du lige høre, hvad der hører med til middagen.

Du og din ledsager starter ud med en 45 minutter lang helikopter tur over byen, hvorefter en chauffør vil køre jer i en Rolls-Royce til restauranten. 

Når i ankommer til Ce La Vi vil i modtage 10.000 røde roser, så man skal altså ikke være allergiker, hvis man køber dette tilbud.

Og når vi så kommer til middagen, så vil i få serveret hele 18 forskellige retter.

Undervejs vil i få serveret Belon-østers og Almas-kaviar, som er det dyreste af sin slags i verden, og så vil i kun få serveret årgangsvine, der er mellem 44 og 55 år gamle. 

Men du skal selvfølgelig ikke gå tomhændet hjem fra denne oplevelse, du får nemlig lov til at tage bestikket med dig, det er nemlig speciallavet til lejligheden.

Og hvem vil ikke gerne have et par diamant-spisepinde liggende hjemme i skuffen? 

Men festen slutter slet ikke her, for når i er på vej til at forlade restauranten, så får i begge en diamantring med en 2.08 karat blå diamant i. 

Indtil videre er der ikke nogle, der har købt det ekstravagante måltid, men restauranten er sikker på, at de finder en køber. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close