Remee og Mathilde gjorde ubehagelig opdagelse om deres aupair

Mathilde Gøhler og Remee.

Mathilde Gøhler og Remee.

(Foto: Mikael Rieck)

Med en travl hverdag forsøger Remee, 44, og Mathilde, 27, – som så mange andre – at gøre hverdagen lidt lettere.

Kendisparret har derfor haft hyret en aupair til at hjælpe til med det praktiske – men Remee og Mathilde fik med egne ord noget af et chok, da det gik op for dem, hvad deres aupair rendte rundt og lavede i deres private hjem.

De opdagede således, at deres aupair igennem længere tid havde lagt billeder af sig selv iført Mathildes tøj på Instagram.

Det fortæller parret i den nye sæson af ”Remee og Mathilde”.

Desuden opdagede Remee og Mathilde også, at deres aupair havde solgt Mathildes tøj og opgivet parrets adresse på det sociale medie.

Det kom - forståeligt nok - som et chok for parret, der reagerede prompte ved at få hende ud af huset.

- Det skulle bare gå hurtigt med at få hende ud, selvfølgelig på en god måde og også ved at tage vare på hende efterfølgende, men jeg havde det bare sådan, at hun kan ikke sove i vores hus én til nat, siger Mathilde i programmet, inden hun tilføjer, at hun næsten havde brug for terapi efterfølgende.

- Jeg havde sådan et enormt behov for at gøre enormt meget rent, fordi hun også viste sig at have sådan nogle biller og snacks nede i kælderen, og det var bare sådan, ej hvor er det klamt. Og så var det ligesom, da jeg havde gjort det, så vaskede jeg hendes dårlige energi væk, fortæller Mathilde.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close