Kendte15. februar 2023

Reiley bestormet efter triumfen: Grand Prix-vinderen helt privat

Den 20-årige færing er single og vil gerne bo i Danmark. Og tilbuddene står i kø efter hans suveræne sejr i lørdags
Riley
Rani Petersen, 20, med kunstnernavnet Reiley, har ingen kæreste – og blev da også begravet i henvendelser fra bankende hjerter efter hans optræden og sejr i lørdagens Grand Prix.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Se videoen: Melodi Grand Prix-vinderen Reiley lavede selv musikvideo

Sejren var kun et par minutter gammel, før beskederne fra håbefulde piger tikkede ind i Reileys indbakker på de sociale medier.

For krøltoppen tiltrak sig masser af opmærksomhed fra det modsatte køn.

– Ja, der er kommet en del henvendelser fra piger. Men jeg har ikke haft tid til at se alt det, folk har skrevet til mig, afslører Reiley med det borgerlige navn Rani Petersen, da SE og HØR møder ham dagen efter sejren i Næstved.

Bag et par store solbriller ankommer den færøske fyr til DR Byen, hvor pressen skal høre ham om, hvordan det er at vinde det danske Melodi Grand Prix.

Riley
Ved efterfesten gav Reiley en lille intimkoncert for VIP’erne.
 Foto: Mikael Rieck

Han bedyrer dog, at det ikke er tømmermænd, der er skyld i brillerne.

– Nej, jeg tror, vi var i seng klokken to, fortæller Reiley – og han ser da også forbløffende frisk ud efter den dag, der ændrede hans livsbane.

Liverpool calling

Nu glæder han sig til at kæmpe for de danske farver ved årets Eurovision Song Contest i Liverpool til maj.

Og vejen frem til den helt store scene skal trods hans færøske ophav forberedes i Danmark.

– Lige nu bor jeg midlertidigt i København, men ellers bor jeg i London – og så har jeg været en del på Færøerne hos min familie, forklarer den 20-årige popvinder til SE og HØR.

Riley
Forældrene og søstrene var med som heppekor, da færingen som den første fra de nordatlantiske øer vandt Dansk Melodi Grand Prix 2023.
 Foto: Mikael Rieck

På den nordatlantiske del af kongeriget bor hans mor og far fortsat, mens hans to søstre er flyttet til København, hvilket gør, at Reiley altid vil have familie omkring sig, når han er i landet.

Og hele flokken var da også med, da han lagde Danmark ned fra scenen i Næsteved Arena.

Stemmekaos

Værtsduoen Tina Müller og Heino Hansen måtte flere gange bede seerne om at genstarte den app, der skulle bruges til at stemme ved årets Grand Prix.

Og de massive tekniske problemer gjorde tv-showet til en prøvelse for værterne og folkene bag kameraet.

– App’ens server gik simpelthen ned. Vi har en leverandør, vi har købt den service af, men serveren gik ned under showet på grund af overbelastning.

Der er simpelthen for mange, der har stemt på én gang. Det er vi ekstremt ærgerlige over.

Især den gene, der har været for vores seere, for det har jo været vildt irriterende at sidde derude og ikke kunne bruge app'en, siger programansvarlig for Dansk Melodi Grand Prix, Erik Struve Hansen.

DR afviser dog, at den drilske teknik havde indflydelse på resultatet.

– Jeg kan forsikre 100 procent om, at resultatet ikke har været påvirket af problemerne, lyder det fra Grand Prix-bossen.

– Min familie var så glade. De var helt oppe at køre. De var gladere end mig og de var så støttende.

Og mine søstre var så lykkelige, fortæller Reiley, som nu skal stå foran flere hundrede millioner, når den europæiske udgave af musikkonkurrencen ruller over skærmen om nogle måneder.

– Jeg tror meget på mig selv og på mit brand – og Eurovision er jo den største mulighed for at komme ud til et stort publikum, så jeg kommer til at lave et fedt show, lover han.

– Det er meget nervepirrende, men jeg er klar til det, forsikrer charmetrolden.

Riley
På TikTok følges Reiley af mere end 10 millioner mennesker over hele verden.
 Foto: Mikael Rieck

Single i København

Selv om han kun er 20 år, har han i 14 år interesseret sig for musik.

– Jeg begyndte at spille klaver, da jeg var seks år.

Det gjorde jeg i nogle år, indtil det kedede mig, og så var jeg med i en musical som 14-årig i Tórshavn – og jeg elskede bare at stå på scenen foran et publikum. Så jeg vidste bare, hvad jeg ville!

Riley
Reiley sang sig ind i alles hjerter, da han vandt musikdysten, der sender ham videre til Eurovision i Liverpool i midten af maj. Her med det eftertragtede danske trofæ.
 Foto: Mikael Rieck

Og planerne for resten af livet er da også fastlagt.

– Jeg vil jo gerne lave musik og være kreativ, og jeg kan godt lide musikindustrien og elsker at lave videoer.

Jeg har lært mig selv at lave det hele. Jeg fik mit første kamera, da jeg var 12 og så har jeg lært mig selv det.

Jeg har ingen traditionelle uddannelser, og min familie har været fantastisk støttende hele vejen, fortæller Reiley, som bl.a. har slået sit navn fast på videomediet TikTok.

Står det til Reiley, bliver den midlertidige bopæl i København med årene permanent.

Riley
– Min plan er at bo permanent i København, siger årets Grand Prix- vinder.
 Foto: Mikael Rieck

– Jeg kunne godt tænke mig at bo i Danmark. Jeg vil gerne lave noget mere her, for jeg er ikke færdig med Danmark.

Det giver måske mere mening at være i London, men Danmark er jo hjem, slår han fast.

Og til alle de håbefulde derude, der har forelsket sig krøltoppen, kan SE og HØR afsløre:

Han er single!

Sponsoreret indhold