
Læs også
LÆS OGSÅ: Janni og Karsten Ree tilbage på skærmen
Karsten Ree har en næse for både den rigtige besparelse og nogle gange - men ikke altid - også en god investering.
Og nu har han sammen med familien kastet kærligheden på et dansk batteriselskab med store ambitioner, skriver Finans onsdag.
Investeringen på et ukendt millionbeløb er sket i firmaet WS Technicals i Aabyhøj, der har specialiseret sig i fremstilling og udvikling af lithiumbatterier.
Ifølge mediet ejer Ree-familien nu godt 30 procent af firmaet.
- Der er stadig et enormt vækstpotentiale, som vi kan hjælpe med at indfri, fordi rigtigt mange virksomheder har behov for at gentænke sine produkter, siger sønnen Christian Ree til Finans om investeringen.