Kendte19. maj 2021

Realitybabe Christine Quinn er blevet mor for første gang

Netflix-stjernen kunne i februar afsløre, hun var gravid med sit og mandens første barn. Nu kan de endelig kalde sig selv forældre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christine_quinn_1.jpg
 Foto: MEGA

Det var en lykkelig ”Selling Sunset”-stjerne, der i februar måned kunne annoncere, at hun var gravid og ventede sit og mandens, Christian Richard, første barn.

Nu er babylykken ikke længere til at rumme for parret, der blev gift i december 2010 – nu kan de nemlig endelig kalde sig forældre!

Det afslører den 31-årige Christine Quinn overfor People.

Parret fik sig nemlig den 15. maj en en sund og rask lille dreng, der har fået navnet Christian Georges Dumontet.

- Baby C er mere fantastisk, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. At vente ni måneder på at møde en, føles som en evighed. Det er den mest fantastiske følelse at vide, at du har skabt et liv, fortæller hun til det amerikanske medie.

Dramatisk udvikling

Realitybaben afslører videre, at hendes vand gik, lige som hun var kommet hjem efter at have afsluttet optagelserne til den fjerde sæson af Netflix-hittet ”Selling Sunset”.

- Det var en kæmpe flod, præcis som du ser det i film. Jeg skyndte mig at tage et håndklæde om mig, og så tog vi ellers afsted mod hospitalet. 22 minutter senere kom baby C til verden, efter at han blev taget ved akut kejsersnit, fortæller hun.

Til det amerikanske medie når hun også at rose sin mand, Christian Richard, som hun beskriver som sin ”klippe” under hele den livsomvæltende oplevelse. Hun har på nuværende tidspunkt dog ikke lyst til at åbne mere op om, hvorfor fødslen på så kort tid udviklede sig til at kræve et akut kejsersnit.

- Lige nu er jeg bare taknemmelig for, at vi alle tre kunne tage hjem fra hospitalet, lyder det fra hende.

Parret nåede at forevige de sidste øjeblikke med deres lille dreng i maven i sidste uge, da awardshowet ”MTV Movie & TV Awards” blev filmet. Og siden optagelserne til den fjerde sæson af ”Selling Sunset” først er afsluttet nu, vil det altså også være en gravid Quinn, seerne kommer til at se i serien.

Sponsoreret indhold