Kendte30. april 2021

Gravide Christine Quinn: Overlader ikke meget til fantasien

Den 31-årige Netflix-stjerne venter sit første barn, og hun er bestemt ikke sky for at vise maven frem fra sine allerbedste vinkler
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christine_quinn_0.jpg
 Foto: MEGA

Den lettere flamboyante ”Selling Sunset”-babe Christine Quinn kunne i februar afsløre, at hun venter hende og mandens første barn.

- Vi vidste, at vi gerne ville skabe en familie i 2021, og jeg har visualiseret mig selv som gravid, når jeg lavede mine daglige meditationer, sagde hun dengang om den kommende familiefamilieforøgelse.

Siden da har den 31-årige realitystjerne da heller ikke været bleg for at vise sin voksende mave frem.

Senest i en lettere nedringet billedserie til ”Glamour Bulgaria”, som blandt andet US Weekly kan vise.

På billederne ses hun nemlig blandt andet i en funklende guldkjole, der smyger sig om hendes skuldre og mave, mens hendes forparti kun lige dækkes.

På andre af billederne er i hun iført et blåt, skinnende, todelt sæt tøj, der igen kun lige dækker det allermest nødvendige, mens hun poserer med henholdsvis benet oppe, og mens hun holder om sin mave.

Se alle billederne hos US Weekly.

Hun har desuden også poseret for Playboy i marts måned. Også her ses det, at hun bestemt ikke er sky af sig.

Artiklen fortsætter under billedet

Quinn selv har endnu ikke bekræftet, præcis hvilken dato den lille ny burde komme til verden. Men det lader ikke til, at der endnu er længe til, at hun kan kalde sig mor.

Det afslører hun på sin Instagram-profil.

- Jeg kan ikke forstå, at jeg kun er få uger fra at blive mor, skriver hun til sit nyeste opslag.

Artiklen fortsætter under opslaget

Realitybaben og manden, Christian Richard blev gift ved en storslået ceremoni den 15. december 2019, hvilket seere af Netflix-hittet ”Selling Sunset” naturligvis var med på sidelinjen til.

Det var desuden under optagelserne til den tre sæsoner lange Netflix-serie, at hun mødte sin mand, som hun nu venter sit første barn med.

Det er også Christian Richards første barn.

Sponsoreret indhold