Rasmine hylder Lars Høgh: Familien Laudrup er knust

Lars Høgh og Brian Laudrup i 2003.

Lars Høgh og Brian Laudrup i 2003.

Foto: Carl Redhead/Ritzau Scanpix

Lars Høghs død berører familien Laudrup dybt.

"RIP verdens bedste Lars. Vi er knuste i familien Laudrup," skriver Rasmine Laudrup, datter af Brian Laudrup, på vegne af familien i en story på Instagram.

I sin story har hun også delt et billede af målmandslegenden sammen med sin kone, Tine Høgh.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour til Nicolai Laudrups bryllup. Her var Lars Høgh også gæst. (Foto: Mikael Rieck)

Brian Laudrup og Lars Høgh går lang tid tilbage, og de var meget tætte.

Professionelt og privat

Laudrup og Høgh havde virksomheden med det oplagte navn "Laudrup & Høgh", som de valgte at opløse i 2016.

I mere end ti år nåede de ellers at drive firmaet, der havde til formål at fremme talentudvikling i dansk fodbold.

Blandt andet arrangerede de fodboldcamps og streetfodbold-turneringer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her sidder Lars Høgh sammen med Michael Laudrup tilbage i 2003, hvor Laudrup offentliggjorde sit Showstars-hold til kampen mod FC-Nordjylland.

Her sidder Lars Høgh sammen med Michael Laudrup tilbage i 2003, hvor Laudrup offentliggjorde sit Showstars-hold til kampen mod FC-Nordjylland. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Men selv efter "Laudrup & Høgh" lukkede, fortsatte fodbold-makkerparret at samarbejde.

Privat var Lars Høgh både med, da Brian Laudrups søn Nicolai blev gift i september i år.

Laudrup-familien var også med, da Lars Høghs datter Josefine blev gift for små to år siden.

Lang kræft-kamp

Den tidligere fodboldmålmand blev 62 år, og han døde onsdag aften efter længere tids kræftsygdom.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lars og Tine Høgh til Nicolai Laudrups bryllup i september. (Foto: Mikael Rieck)

Han havde sin kone ved sin side, da han sov stille ind.

Hans kamp mod kræft har været lang, og for kort tid siden fortalte han, at han havde ikke havde langt tid tilbage. Det var ikke tale om år. Men om måneder.

Lars Høgh var ramt af kræft i bugspytkirtlen, og han overlevede længere tid end de fleste, der bliver ramt af den form for kræft.

- Jeg har levet tre et halvt år nu med det her, og alle siger, at det er mindst halvandet år mere, end de havde regnet med, sagde Lars Høgh.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close