Kendte4. august 2021

Rapper Fetty Wap mistede kun 4-årig datter: Nu taler han

Det er kun få dage siden, moderen til fireårige Lauren kunne bekræfte, at hun var afgået ved døden. Nu sætter rapperen ord på der ubærlige tab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fetty_wap_front.jpg
 Foto: MEGA

Mandag valgte rapperens ekskæreste Turquiose Miami at dele en hjerteskærende nyhed. Hun og rapperen Fetty Wap havde mistet deres blot fireårige datter, Lauren.

- Det her er min fantastiske, smukke, sjove, elskede, talentfulde, kloge og stædige prinsesse havfrue, Aquarious, skrev moderen, Turquiose på sin Instagram-profil i starten af ugen.

Herefter opfordrede hun alle dem, der ser billedet, at de enten kommenterede eller for dem sagde: ”Jeg elsker dig Lauren”

Artiklen fortsætter under billedet

Rapperen selv kommenterede ikke på det tragiske tab, men under en koncert i weekenden kunne han efterfølgende på sin story skrive: ”LoLo, far gjorde det her for dig, baby”.

Nu sætter han dog endelig ord på tabet, der ifølge flere medier skete i slutningen af juni måned.

Det gjorde han først i en livevideo og senere med et billede af datteren, han kunne dele med sine knap 7 millioner følgere.

- Kan I alle sammen gøre mig en tjeneste? Bare send sommerfugle. Kun sommerfugle. Hun elskede sommerfugle, så hvis I kan gøre det, så vil det betyde alverden, lyder det blandt andet fra ham i videoen, mens han knuger om et billede af datteren og indimellem kysser det.

Artiklen fortsætter under videoen

Efterfølgende valgte han at dele et billede af sin datter Lauren.

- Hej mini-mig (min tvilling). Jeg elsker dig til månen og tilbage igen. Du vil altid være min bedste ven, skriver han til billedet, hvor Lauren ses storsmilende.

Artiklen fortsætter under billedet

Hverken rapperen eller moderen til lille Lauren har endnu åbnet op omkring, hvorfor deres datter på pludselig vis mistede livet.

Udover Lauren, så er rapperen desuden far til Aydin på 10 år, Zaviera på seks, Khari på fem, Amani på fem og ZY, der kom til verden i 2018.

Sponsoreret indhold