Kendte2. august 2021

Rapper Fetty Wap mister sin kun fireårige datter

Det er moderen til den kun fireårige Lauren, der i weekenden kunne dele de tragiske nyheder om tabet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fetty_wap.jpg
 Foto: MEGA

Den amerikanske rapper Fetty Wap har mistet sin fireårige datter, Lauren Maxwell.

Det bekræfter moderen til datteren, Turquiose Miami på sin Instagram-profil, hvor hun lige nu desuden kun har sit seneste opslag om datteren tilbage.

- Det her er min fantastiske, smukke, sjove, elskede, talentfulde, kloge og stædige prinsesse havfrue, Aquarious, starter hun teksten til det lille klip, hvor Lauren ses nyde en tur i poolen.

- Hvis du ser det her post, mens du scroller, så kommenter gerne eller sig højt til dig selv: ”Jeg elsker dig Lauren”, for sjæle kan føle vores kærlighed, slutter hun.

Artiklen fortsætter under opslaget

Det er første gang, familien bekræfter dødsfaldet, trods flere medier skriver, at datteren angiveligt skulle have været syg i en måned, inden hun døde, mens hun sov tilbage i slutningen af juni måned.

Det skriver blandt andet Rap-up og Hot 97.

Rapperen selv har endnu ikke offentligt kommenteret på tabet. Men ifølge People valgte han i weekenden at dedikere sit show til datteren.

- LoLo, far gjorde det her for dig, baby, skrev han efterfølgende på sin egen Instagram-story.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega489398_010.jpg
 Foto: MEGA

Det er en svær tid, rapperen har i vente. Foto: MEGA

Udover Lauren så er rapperen desuden far til Aydin på 10 år, Zaviera på seks, Khari på fem, Amani på fem og ZY, der kom til verden i 2018. I forbindelse med den amerikanske fars dag i starten af juni, hyldede han dem alle.

Artiklen fortsætter under opslaget

People har forsøgt at få en kommentar fra Wap, men han er i skrivende stund ikke vendt tilbage.

Ramt af tab

At have mistet sin unge datter er dog desværre ikke det eneste tab, som rapperen har lidt inden for det seneste år. Tilbage i oktober mistede han sin yngre bror.

- Jeg bliver ved med at ringe til dig, selvom du ikke svarer. Før ringede den tre gange, nu går den direkte på telefonsvarer. Jeg elsker dig lillebror, skrev han dengang om det tragiske tab.

Sponsoreret indhold