Kendte19. januar 2021

Progeria-Jesper har fået en fartbøde

23-årige Jesper Sørensen har haft lidt for meget fart på, når han har fræset rundt i sin lille røde Peugeot
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tv2n_progreria_019_2_preview.jpg
 Foto: Benny Rytter

Jesper, som vi kender som ”Drengen i den gamle krop” på TV2, ældes hurtigere end andre mennesker. Faktisk er han et af de ældste Progeria-tilfælde i hele verden, mens han er den eneste med den sjældne sygdom i Danmark.

Men Jesper ikke alene ældes hurtigt - bag rattet går det åbenbart også rimeligt stærkt.

Efter kørekortet er kommet i hus med flotte teori- og køreprøveresultater, har foden måske ligget lidt for tungt på speederen for unge Jesper.

Det indrømmer han overfor TV2 Nord, der for nylig har fulgt ham til dokumentaren ”Jespers nye liv”.

- Jeg har fået en fartbøde ... på grænsen til et klip, fortæller han.

Overfor TV2 Nord lover Jesper dog, at det ikke har været alvorligt, at han tager fartovertrædelsen og bøden som en lærestreg, og at hans flotte specialbyggede drøn af en bil ikke har fået en eneste skramme.

Opvask i bar røv

I forbindelse med TV2-programmet har Jesper endnu en gang lukket danskerne ind i sin dagligdag – på sin helt egen ærlige facon.

Med egen lejlighed, bil, fritidsinteresser og forretningseventyr står det sjældent stille i den unge mands liv.

Og også friheden nyder Jesper godt af.

- Det her er det sted, jeg slapper af. Eller går rundt uden en trevl på kroppen, når ingen ser det. Jeg kunne faktisk godt have fundet på at tage denne her opvask i bar røv, hvis det var. Men det undlader jeg lige i dag, lød det kækt fra Jesper, der i programmet viste rundt i sin 77 kvadratmeter store lejlighed.

Sponsoreret indhold