Kendte10. oktober 2021

Prins William: Andrew kommer ALDRIG tilbage

Sexmistænkte prins Andrew er så alvorlig en trussel mod det britiske monarki, at han ifølge flere lokale medier nu er lukket permanent ude af det gode selskab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210811-080046-4-1920x1449we.jpg
 Foto: Fd/Joe Dias/Ritzau Scanpix

Blod er som bekendt tykkere end vand.

Men uanset hvor stærk forbindelsen hidtil har været i den britiske kongefamilie, så hjælper hverken blod eller bønner længere prins Andrew.

Ifølge flere lokale medier har resten af kongefamilien - med prins William og prins Charles i spidsen - ganske enkelt slået hånden af Andrew.

Det sker, efter han er blevet ramt af alvorlige anklager om at stå bag seksuelle overgreb mod amerikanske Virginia Giuffre.

Overgreb, der angiveligt skete i tæt samarbejde med den nu afdøde og pædofile rigmand Jeffery Epstein.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20211002-084536-6-1920x1439we.jpg
 Foto: Andrew Matthews/PA Images/Ritzau Scanpix

Prins William vil hellere samle skrald i en god sags tjeneste end at blive set sammen med sin onkel Andrew. Foto: Andrew Matthews/PA Images/Ritzau Scanpix

Krisemøde i familien

Daily Mail kan i dag sammen med flere andre britiske medier fortælle, hvordan der har været krisemøde hos den royale familie.

Og her er beslutningen om at udelukke Andrew altså mejslet i sten:

"Der er ingen vej tilbage for ham."

"Det kommer aldrig til at ske," lyder det fra kilder tæt på familien.

Jages i USA

Prins Andrew har i øvrigt i længere tid forsøgt at slippe for retsforfølgelse i USA, hvor der venter en sag imod ham.

Alt tyder dog på, at han nu kommer til at skulle svare for sig. Og at han ikke længere kan skjule sig bag de tykke, kongelige mure, der indtil videre har beskyttet ham.

Sponsoreret indhold