Kendte15. marts 2023

Preben Kristensen fylder 70 år

Manden med de mange ansigter kunne tirsdag fejre rund fødselsdag med masser af gode grin i bagagen – og måske gullasch på tallerkenen

Hip hurra for Preben

LÆS OGSÅ: Kæmpe smæk til Preben Kristensen

Da skuespiller og entertainer Preben Kristensen tirsdag den 14. marts rundede de 70 år, blev det fejret i selskab med de nærmeste.

– Jeg holder ingen stor fest, men blot en middag med en lille flok venner, har Preben Kristensen for nylig fortalt til Billed-Bladet.

Og hvis fødselaren fik sit ønske opfyldt, kom menuen til at bestå af følgende:

– Gullasch med kartoffelmos. Det elsker jeg! Hvis jeg får det, så spiser jeg, til jeg revner.

Tilbage uden Preben

For nylig kom det frem, at "Linie 3" vender tilbage – denne gang dog som en duo og med titlen “Her er de to andre”.

Preben Kristensen er nemlig ikke med, fordi han har for travlt med teateroptrædener.

Preben Kristensen, Anders Bircow og Thomas Eje
Preben Kristensen, Anders Bircow og Thomas Eje ved gallapremieren på “Linie 3 Live” i 2012.
 Foto: Dan Mariegaard

Da SE og HØR mødte ham i slutningen af januar, nød skuespilleren en velfortjent pause.

– Lige nu holder jeg fri. Jeg har tilladt mig lige at trække vejret. Jeg har sådan set heller ikke haft fri siden … Ja, jeg kan sikke engang huske hvornår, sagde Preben og fortalte, at der ikke var nogen konkrete planer for ferien.

– Det er så godt at have en periode, hvor man siger: “Nu ser vi, hvad der sker”.

Du kan se et udvalg af billeder fra entertainerens liv i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold