Kendte7. december 2022

Kæmpe smæk til Preben Kristensen

Preben Kristensens økonomi har lidt tab, viser det seneste regnskab
Preben Kristensen.
Preben Kristensen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Preben Kristensen måtte indkassere en syngende økonomisk lussing i det seneste regnskabsår, hvor pengene fossede ud af kassen.

Det viser det netop offentliggjorte regnskab fra skuespilleren og Linie 3-medlemmer, der før skat havde et underskud på hele 1.290.346 kroner – eller mere end 100.000 kroner i underskud om måneden.

Det endelige underskud endte efter skat på 995.423, hvilket skal sættes op mod, at Preben i det foregående regnskabsår havde et overskud på 1.724 kroner.

Det er specielt Prebens værdipapirer, der har været et problem i en verden med inflation og energikrise. Således er værdien af hans beholdning af værdipapirer faldet fra 6.283.010 kroner i det foregående regnskabsår til ’blot’ 5.061.266 kroner i dag.

Preben behøver dog ikke at frygte for den helt nære fremtid, for opsparingen i firmaet er på 6.767.886 kroner, hvilket dog er et fald fra tidligere 7.876.310 kroner.

Trods nedgangen gav Preben sig selv 512.117 kroner i løn, og også her holdt han lidt igen. Året før gav han sig selv en årsløn på 597.533 kroner.

Sponsoreret indhold