Kendte4. januar 2022

Philline opløst i tårer: Sender sin elskede hund til Grønland

Modellen Philine Roepstorff har taget en svær beslutning, men er omvendt glad for, at hun har fundet et nyt hjem til sin Storm
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vi kender hende fra Discovery+-programmet ”Bendtner og Philine”, hvor hun som regel har let til smittende smil og højt humør.

Men ikke alt er rosenrødt hjemme hos 29-årige Philine Roepstorff, der har måtte tage en vanskelig beslutning for sin bedste firbenede ven, Storm.

Det oplyser hun i et opslag på Instagram. På billedet sidder hun med sin elskede hund i favnen, mens tårerne triller ned ad kinderne.

- Det her er en glad historie, indleder hun dog sin lange tekst, hvori hun forklarer baggrunden for sit valg om at sende sin husky Storm videre til en ny familie.

Et paradis for en hund

- Jeg hjalp Storm med at finde et hjem, fordi hans oprindelige ejer ikke kunne beholde ham. Jeg ville virkelig gerne kunne overtage ham selv, og jeg var helt sikker på, det var bedst, fordi ingen andre var gode nok til det. Men så dukkede en familie op i Grønland, som har haft polarhunde før, skriver hun videre i teksten.

Hun forklarer herefter, at overgav sig til det vanskelige valg, da hun så Storms fremtidige omgivelser.

- De viste mig billeder af, hvor smuk naturen er der, og af alle turene de har haft med deres tidligere hunde. Jeg mener virkelig, det er hundehimlen, og meget bedre for ham end at være hos os.

Smukke Philine Roepstorff, der danner par med fodboldspilleren Jacob Bruun Larsen, sætter til sidst i opslaget ord på afskeden med Storm. Et trist farvel, der i den grad har trukket tårer.

- Når alt det er sagt, så var det virkelig hårdt for mig at sige farvel, som I kan se. Det er virkelig som at give sit barn væk, lyder det fra den knuste Scoop-model.

Sponsoreret indhold