Kendte3. juni 2023

Petra Nagel er blevet gift

Nu afslører TV 2-vært Petra Nagel, at hun og gemalen sagde et stort JA i sidste uge
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE OGSÅ: Petra Nagel venter barn nummer tre
 Video: SE og HØR

Der var middag og gode venner. Der var flot, hvid kjole. Der var familiehygge.

Alt sammen noget, der gjorde Petra Nagels bryllupsdag til en helt perfekt dag.

For TV 2-værten, der blandt andet er aktuel i datingprogrammet "Bachelorette", er nemlig blevet gift med sin bedre halvdel, Asbjørn Munk.

Selv om de to har delt nok så meget ud af deres liv sammen i programmer som "Petra får en baby", ventede den populære "Go' Aften"-vært til denne lørdag med at dele, at hun allerede i sidste uge slog pjalterne sådan helt officielt sammen med faren til to – snart tre – børn.

– Det her skete i sidste uge, skriver Petra Nagel i et opslag på Instagram.

Her deler hun en række billeder fra den store dag, hvor parret sagde et rungende "JA".

– Vi var forbi rådhuset og fik mad med familien på mine veninders restaurant.

Parret sagde ja til hinanden på rådhuset.
Parret sagde ja til hinanden på rådhuset.
 Foto: Privat

Men det stopper ikke her. For selv om Petra og Asbjørn nu er gift, kommer der en stor fejring senere.

– Det store bryllup med hele svineriet venter vi lige lidt med, til jeg IKKE gravidtisser hvert 20. minut, fortæller TV 2-værten.

– For nu var det en perfekt dag.

Parret har været forlovet i fire år.

Sponsoreret indhold