Kendte31. oktober 2022

Efter tre års forlovelse: Derfor er Petra Nagel stadig ikke klar

Det er mere end tre år siden, at den 38-årige tv-værts kæreste var på knæ. Alligevel er parret endnu ikke gift
Det er, som om Petra Nagels kjole, som hun havde på, da tv-prisen skulle uddeles i marts, sagtens kunne bruges til en HELT anden lejlighed også.
Det er, som om Petra Nagels kjole, som hun havde på, da tv-prisen skulle uddeles i marts, sagtens kunne bruges til en HELT anden lejlighed også.
 Foto: Mikael Rieck

Der var vild jubel, da Petra Nagels kæreste Asbjørn i 2019 faldt på knæ under en ferie til Thailand. Her viste den kommende fru Nagel stolt sin fine forlovelsesring frem på Instagram og beskrev, hvor lykkelig hun var for, at Asbjørn ville giftes med hende.

I podcasten ”Hjerteflimmer for voksne”, hvor Sara Bro styrer slagets gang, sætter den garvede tv-vært ord på, hvordan hun og hendes helt store kærlighed mødtes på en bodega i 2016 og først et år senere begyndte at date.

Men det er således også i den forbindelse, hun afslører, at de to stadig ikke har givet hinanden deres ”ja” - men stadig blot er ringforlovet:

- Om ikke andet, så friede Asbjørn til mig for snart tre år siden. Så vi skal jo giftes på et eller andet tidspunkt, når vi kan overskue at planlægge det. Jeg er overhovedet ikke lige der, forklarer Petra, der til dagligt bor sammen med sin lille familie i Valby.

I april 2018 blev Petra Nagel og Asbjørn Munk forældre til deres første barn, sønnen Emil, der i dag er fire år gammel. Familien blev endnu et medlem rigere, da de i april sidste år kunne byde endnu et vidunder, datteren Rosa, velkommen.

Hun er i dag et år.

Se Petra Nagels smukke forlovelsesring nedenfor:

Sponsoreret indhold