Kendte10. november 2021

Pete Davidson driller os i nyt interview: Den er god nok...

Åh, gode gamle Pete Davidson. Nu kommenterer han de vedholdende Kim Kardashian-rygter - eller gør han?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ikke fordi det kommer bag på os, at en mand som Pete Davidson har humoristisk overskud til at sende små hentydninger til de verserende rygter om en vaskeægte stjerneromance mellem han og Kim Kardashian.

Men vi må alligevel indrømme, at det lige gibbede lidt i os, da han overfor komikerkollegaen og talkshowværten Seth Meyer kører den lidt langt.

- Jeg vil gerne lige tale om en ting, som jeg har lyst til at bekræfte, om er ægte nok, lyder det fra Meyer, før Pete Davidson – der efterhånden har ry som en anden Agent 007, når det kommer til nedlæggelse af smukke kvinder – svarer:

- Rigtig mange mennesker hvisker, når jeg går forbi, og du ved, sender mig øjne. Og ja, den er god nok… Jeg har et show snart på Tubi.

- Dén Tubi, spørger Meyers med tryk på det første ord, og refererer således til Fox-tjenesten, som streamer animationsproduktioner – som eksempelvis ”The Freak Brothers”, som Pete Davidson medvirker i.

Davidson er siden oktober blevet set i selskab med netop separerede Kim Kardashian, og i mellemtiden er rygterne om deres spirende kærlighed kun blevet hedere og hedere.

Se den vittige hentydning til Kim-rygterne her:

Tre gange på én uge skulle de have spist romantiske middage med hinanden – blandt andet i Davidsons barndomskvarter på Staten Island – og ifølge US Weekly rådes den 41-årige mor til fire at ”give den gas”, når det kommer til dates og snav med den 27-årige ”SNL”-komiker.

I hvert fald af sit eget bagland.

- Det er så forfriskende for Kim, at hun dater en, der er det komplet modsatte af de forrige forhold. Pete er bare helt nede på jorden, og han bekymrer sig ikke om små ting, hvilket Kim finder utroligt sexet, lyder det fra en kilde tæt på stjernen.

Pete har derimod et sejlivet ry for at være lidt af en hjerteknuser, og med bemærkelsesværdigt mange forholdsvis korte forhold til kendiskvinder i sin hidtidige datinghistorik, tager ”Keeping Up”-stjernen og Skims-grundlæggeren det også lidt roligt.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/kimpete.png
 Foto: SNL, NBC

De har allerede kysset på tv - da Kim Kardashian i oktober var vært på Davidsons hjemmebane, "Saturday Night Live" (Foto: SNL, NBC)

Et hit hos kendiskvinderne

I 2018 friede han til popstjernen Ariana Grande efter at have datet hende i kun ganske få uger. Senere samme år brød de to dog forlovelsen. En lignende lynforlovelse er Kim Kardashian nok ikke interesseret i at genopføre sammen med Pete.

Derefter ignorerede han en stor aldersforskel sammen med skuespillerinden Kate Beckisale, 48, som han også kun var sammen med i få måneder.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/untitled_-_2021-11-06t134235.409_0.png
 Foto: MEGA

Kim og Pete skulle angiveligt både have kysset og været yderst tætte på deres restaurantdates i den forgangne uge (Grafik: MEGA)

Alt imens han datede den 48-årige skuespillerinde, spurgte PageSix en af hans venner, hvorfor han var så utroligt populær blandt berømte kvinder.

Vennen, der valgte at være anonym, forsikrede om, at det var damerne, der jagtede ham - ikke omvendt.

- Man skulle ikke tro det, men han har upåklagelige manerer, og han er så høflig. Jeg tror helt ærligt, det er grunden til, at så mange kvinder kan lide ham, udtalte kilden.

Margaret Qually, Kaia Gerber og Phoebe Dynevor fulgte efter, og var kortvarigt en del af den charmerende og drengede komikers hverdag.

Du kan læse om alle kendiskvinderne i Pete Davidsons liv - og ja, der er dælme mange - her:

Sponsoreret indhold