Kendte1. april 2020

Pelle Emil Hebsgaard: Elsker at bruge hænderne

Den 31-årige frontfigur i TV 2's nye boligprogram er en handyman, som både har bygget borde og hjemmestudie.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pelle.jpg
 (Foto: TV 2: Henrik Hammel)

Den står på knofedt og kreative tanker i TV 2's nye boligprogram "Sommerdrømme", hvor fire par skal færdiggøre og indrette hver deres sommerhus.

Og for værten Pelle Emil Hebsgaard, 31, var det lidt af et ønskejob.

– Det kombinerer flere ting, jeg elsker: Sommer, som jeg er kæmpefan af, indretning, som jeg synes er vildt spændende, og det at skulle bruge hænderne og renovere. Det, synes jeg, er vildt sjovt!

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pelle_3.jpg
 (Foto: TV 2: Jørn Deleuran)

I TV 2-programmet, som har premiere onsdag den 1. april, har deltagerne hver 310.000 kr. til at forvandle et bart sommerhus til en færdig sommerdrøm. Fra venstre ses dommer Camilla Kjems, deltagerne Anders og Maja, vært Pelle Emil Rex Hebsgaard, deltagerne Josefine, Isse, Katrine, Cassia, Charles og dommer Jacob Carlsson. (Foto: TV 2: Jørn Deleuran)

Så det gav supergod mening, at jeg skulle rende rundt og tage mig af de her folk, jubler handymanden.

Byggeri fra barnsben

I hans og fru Claudia Rex' villa i Nordsjælland er der også flere ting, som tv-værten selv har kreeret.

– Nu har jeg for eksempel lige bygget et hjemmestudie – et toptjekket, fuldstændig lydisoleret, lækkert hjemmestudie.

I vores køkken er der også et lille spisebord, jeg har bygget.

Og jeg lavede et sofabord, dengang jeg boede på Vesterbro ... Alt sådan noget. Jeg elsker bare at bygge og bruge hænderne, fortæller Pelle Emil Hebsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pelle_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Skuespilleren er nu tv-vært for anden gang. Sidste år kunne man nemlig opleve ham i TV 2's "Keramikkamp". (Foto: Peter Grosen)

Interessen har fulgt ham hele livet.

– Jeg tror, den stammer helt tilbage fra min gode gamle far, som også er en handyman med hænderne godt skruet på. Og det har jeg så bare taget til mig, tror jeg.

Det var ikke kun med hensyn til byggeri og indretning, at Pelle Emil Hebsgaard følte sig på hjemmebane under optagelserne. Han har nemlig selv en masse barndomsminder fra vestjyske Hvide Sande, hvor programmet blev optaget.

Ferie ved Vesterhavet

– Hvordan var det så at være tilbage?

– Det var mærkeligt, fordi det var mange år siden, jeg havde været der. Men det var fedt!

Jeg havde glemt, hvor romantisk det sted er. Hvor fantastisk Vesterhavet er – brutalt og charmerende. Det var ret dejligt at være tilbage, siger skuespilleren, som også kørte et smut forbi det sommerhus, han selv plejede at komme i.

– Vi har aldrig haft et sommerhus selv, men vi har haft et vennepar, som har haft, og hvor vi har checket ind og lånt det.

Jeg var lige nede at se, hvordan det så ud, og det var fuldstændig, som det plejer. Man vender helt tilbage til barndommen.

Højgravid hustru

"Sommerdrømme" blev optaget sidste sommer, hvor Pelle Emil Hebsgaard skiftevis boede ved den vestjyske by og pendlede frem og tilbage fra hjemmet i Nordsjælland.

– Optagelserne tog cirka en måned eller halvanden, og det var også lige i den måned, min søde kone var højgravid. Så både Claudia og jeg var selvfølgelig interesseret i, at jeg kom mest muligt hjem, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pelle_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg har verdens mest tjekkede kone, siger Pelle om Claudia Rex, der var højgravid, mens han optog “Sommerdrømme”. (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg gjorde selvfølgelig alt, hvad jeg kunne, men der var også tidspunkter, hvor jeg blev nødt til at sove der, fordi man var sent færdig og skulle tidligt op. Men det var faktisk intet problem.

Jeg har verdens mest tjekkede kone, så der var ingen, der var nervøse for det, fortæller Pelle Emil Hebsgaard, der først blev far, efter optagelserne var slut.

Sponsoreret indhold