Kendte29. maj 2018

10 betjente tilkaldt: Pebret polterabend kørte af sporet i Odense

En polterabend gik måske en smule over gevind i centrum af Odense i weekenden. I hvert fald blev der tilkaldt fem-seks patruljevogne med tilhørende betjente til Føtex på Vesterbro i Odense, efter at den sagesløse kommende gom blev overhældt med så store mængder peber, at forbipasserende troede, der var tale om vold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20140221-100640-5_51mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

De fleste mænd ønsker sig nok en festlig og uforglemmelig polterabend – og særligt det sidste var, hvad en odenseansk mand fik, da han mandag blev fejret forud for sit bryllup.

Desværre gik festlighederne måske en smule over gevind, for før dagen var omme, var der blevet tilkaldt fem-seks patruljevogne med tilhørende betjente til festlighederne.

Det skriver Fyens.dk.

Den ”festlige” episode fandt sted mandag kort før klokken 19. Her var hele polterabend-holdet var nået til parkeringspladsen ved Føtex på Vesterbro i Odense, hvor den kommende gom blev overdynget med store mængder peber.

Det fik én af polterabend-personerne – formentlig gommen selv – til at råbe om hjælp, og dét tolkede en forbipasserende som et klokkeklart råb om hjælp. Vidnet kontaktede derfor Fyns Politi og fortalte, at der var en mandsperson, der blev udsat for vold foran Føtex.

- Han syntes, det lignede nogle personer i slagsmål, og at én var i knibe, forklarer vagtchef Kenneth Taanquist, Fyns Politi, til Fyens.dk.

Politiet tog ingen chancer og sendte den helt store pakke i form af fem-seks patruljevogne, dobbelt så mange betjente og en indsatsleder. Da den store politistyrke nåede frem – med blå blink og sirene naturligvis – kunne de dog sande, at der var en mere festlig baggrund for larmen og balladen. Ingen blev derfor anholdt.

- De har i hvert fald fået én på opleveren, de sent vil glemme, tilføjer vagtchef Kenneth Taanquist, Fyns Politi, til Fyens.dk.

Sponsoreret indhold