Kendte18. september 2020

Paris Hilton er skruk: Vil have tvillinger og har allerede fundet navne

Kendisdarlingen Paris Hilton er klar til at starte en familie. Faktisk så klar, at hun allerede har fundet børnenavnene
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er meget muligt, at hun stadig ligner en på 20 år, men Paris Hilton nærmer sig snart de 40, og selvom det ikke nødvendigvis er alderen, der har fået tankerne om familielivet på gled, så indrømmer realitystjernen nu, at hun er klar til børn.

Det afslører stjernen, der lige nu er aktuel med dokumentarfilmen "This Is Paris", under et besøg i podcasten LadyGang.

- Første gang - vi planlægger det allerede - bliver en dreng og en pige, tvillinger, siger den 39-årige Paris.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/paris-hilton-sh.png
 Foto: MEGA

Paris er klar til at få børn - og gerne tvillinger. (Foto: MEGA)

Hun forklarer desuden, at når man fryser sine æg ned, som hun tidligere har valgt at gøre, så er det muligt at vælge, hvorvidt man gerne vil have en pige, en dreng eller tvillinger.

- Jeg har baby London, som er pigen, og så prøver jeg at finde på et navn til drengen, forklarer hun.

- Så hvis du har nogle forslag.. Jeg vil ikke have et tema med byer, men jeg ved det ikke. Det er svært at beslutte sig.

Heldigvis har Paris Hilton stadig lidt tid at løbe på. Hun skal i hvert fald være gravid som det første.

Realitystjernen har i løbet af det seneste års tid været kærester med forretningsmanden Carter Reum, der er søn af grundlæggeren af Amsted Industries - en af de største privatejede virksomheder i USA.

Parret mødtes eftersigende i januar, hvor de blev introduceret gennem en række fælles venner og bekendte.

Det er ikke længe siden, at Paris åbnede op om at være blevet misbrugt som barn, mens hun blandt andet gik på kostskole.

Sponsoreret indhold