Kendte29. januar 2020

Overtager drabssted

Den konkursramte foredragsholder Lisbeth Zornig overtager stedet, hvor en kvinde blev dræbt og fik fingrene klippet af.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zornig_lisbeth_aller_media_birger_storm.png
 Aller Media Birger Storm

Tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig, har fået sit eget herberg.

Den økonomiuddannede foredragsholder og forfatter, som 12. februar fylder 52 år, tiltrådte midt i december som bestyrelsesformand for Overførstergården i Gentofte.

Herberget Overførstergården har siden 1991 hjulpet hjemløse med deres alkohol- og psyko-sociale problemer.

I 2012 blev en 35-årig kvinde med alkoholproblemer myrdet på Overførstergården.

To mænd på herberget strangulerede en septembernat kvinden, som var mor til tre.

De efterlod hende under en seng og tog en taxa til Lyngby, hvor de forsøgte at hæve penge på hendes kreditkort.

På Statoil ved Helsingørmotorvejen købte de øl og sorte affaldssække, inden de vendte tilbage til Overførstergården.

På værelse 12 diskuterede mændene på 29 og 42 år, hvad de skulle gøre for at sløre deres forbrydelse. Pludselig hørte de rallen under sengen. Lyden kom fra kvinden, som noget overraskende for de to mænd stadig var i live.

Med en rem kvalte de kvinden endnu en gang. Derefter tog de en havesaks og klippede samtlige fingre af hende. De tog tøjet af kvinden og begravede hende i herbergets have - under en bunke grus og nogle havefliser.

Mændene pakkede kvindens fingre ind i et pudebetræk og flygtede til Vordingborg. Uheldigvis glemte de pudebetrækket med kvindens ti fingre i toget. Den makabre pakke blev indleveret som hittegods.

De to mænd fik hver 12 års fængsel.

Lisbeth Zornig gik sidste år personligt konkurs med en skattegæld på næsten 1,4 mio. kr. I månederne op til konkursen overførte hun over 700.000 kr. til sin ægtefælle Mikael Lindholm.

Overførslen af de mange penge fandt Kammeradvokaten, repræsenteret ved Boris Frederiksen, mistænkeligt. Til Ekstra Bladet udtalte han:

- Vi har skrevet med hende og ægtefællen om det. Og som udgangspunkt er det jo penge, som vi mener skal føres tilbage.

Lisbeth Zornig hævdede, at overførslen af det store beløb var betaling for udført arbejde.

Sponsoreret indhold