Krimi16. januar 2020

Fire børn har mistet deres mor: Far sigtet for drab

Tirsdag aften blev en kvinde fundet dræbt af knivstik i en lejlighed ved Sønderborg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/drab_paa_mor_2_.jpg
 Foto: Local Eyes

Fire børn i alderen fra tre til 17 år mistede tirsdag deres mor, da hun blev fundet knivdræbt i lejligheden, hvor de alle boede.

Det skriver JydskeVestkysten.

Syd- og Sønderjyllands Politi mener, at børnenes far trak en kniv ved 19.30-tiden og stak den 40-årige mor i halsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/drab_paa_mor_3.jpg

(Foto: Local Eyes)

Da læger og ambulancefolk ankom til stedet, stod hendes liv desværre ikke til at redde.

Manden, som er far til alle fire børn, blev onsdag varetægtsfænglset og sigtet for at have stukket ekskonen i halsen flere gange. Det skete angiveligt med en kniv med et blad på otte til ti centimeter.

Du kan se flere billeder på Local Eyes.

Det er endnu uvist, hvad motivet til drabet skulle være. Og da dørene blev lukket for offentligheden under grundlovsforhøret, er det uvist, hvordan manden stiller sig i forhold til sigtelsen.

Det er også uvist, om der var vidner til stede, da drabet skete.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/drab_paa_mor.jpg

(Foto: Local Eyes)

Ifølge det lokale medie blev der efter den hjerteskærende tragedie hurtigt taget hånd om børnene.

- Børnen er et trygt og godt sted nu. Mere kan jeg ikke oplyse, fortæller rikke Blindbæk, der er stabs- og myndihedschef i Sønderborg Kommune til JydskeVestkysten.

Sponsoreret indhold