OnlyFans: Bhad Bhabie tjente én million dollars i løbet af seks timer

(Foto: MEGA)

Herhjemme har kendisser som Fie Laursen og Lærke Bodilsen forsøgt sig på det sociale medie OnlyFans, hvor man kan tjene penge på at dele frække videoer og billeder af sig selv.

Ingen af dem har dog haft den store succes – nærmere tværtimod.

 Helt anderledes forholder det sig for den 18-årige rapper Bhad Bhabie.

Hun har fået en særdeles succesfuld start på det meget omtalte medie.

I løbet af de første seks timer tjente hun intet mindre end én million dollars – svarende til 6,34 millioner danske kroner.

Det afslører Bhad Bhabie, hvis rigtige navn er Danielle Bregoli, på sin instagramprofil.

Her har hun delt et foto af sin indtjening, der blandt andet viser, at hun på sin første dag tjente 4,8 millioner kroner på abonnenter, 1,7 millioner kroner på privatbeskeder og 35.000 kroner i drikkepenge.

Bhad Bhabie slår dermed rekorden for den største indtjening i løbet af en dag på OnlyFans.

- Ikke dårligt for seks timer, skriver hun selv som kommentar til sin lukrative start.

Herhjemme er det dog langt fra alle, der er positive stemt overfor det sociale medie. Den danske instagramstjerne Lærke Bodilsen oprettede en profil tilbage i august. Efterfølgende havde hun ikke mange positive ord at fortælle.

- Jeg synes ikke, det er så godt. Der er mange, der sviner en til og skriver en masse krænkende beskeder. Det, synes jeg, er ærgerligt, fordi jeg er startet på OnlyFans, fordi jeg interesserer mig for kropsbilleder, fortalte hun efterfølgende til SE og HØR.

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close