Fie Laursen svarer på ALT: Sådan kombinerer hun islam og OnlyFans

Forleden overraskede Fie Laursen igen, da hun meldte ud, at hun nu gerne vil konvertere til Islam. Forvandlingen er undervejs, og et liv som muslim kan sagtens kombineres med en proffesion som amatørpornostjerne på OnlyFans, mener hun.

I et længere svar til SE og HØR forklarer skandalebloggeren, hvordan hun nu har fundet vej til religionen, og hvorfor hun gerne vil være muslim.

- Jeg har lært om islam sidens barnsben, da de venner, jeg havde i skolen, var muslimer, og størstedelen af mine venner er muslimer, hvor jeg har fastet med dem, lært af dem og følt mig hjemme, men så begyndte jeg selv at læse i koranen, og fra første side var jeg hjemme, indleder hun.

Siden Fie for over et halvt år siden flyttede til Spanien for at med egne ord "starte et nyt liv", har hun ifølge sig selv arbejdet meget med sin egen person.

Hendes primære beskæftigelse under den spanske sol er OnlyFans, hvor tv-kendissen deler nøgenbilleder- og videoer mod betaling fra interesserede brugere.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fie vil fortsætter med sit arbejde på OnlyFans (Foto: Janus Nielsen)

Derfor er det selvfølgelig oplagt at spørge Fie, hvordan et nyt liv som troende muslim kan kombineres med, at man samtidig laver amatørporno.

Hvordan vil du balancere livet med OnlyFans og sugardating med at leve et liv som muslim? Kan det gå hånd i hånd? 

- Angående OnlyFans, så er INGEN perfekte. Som mine muslimske venner siger “Fie nogen af os spiser svinekød, tager stoffer og drikker, og du laver OnlyFans. Ingen af os er perfekte og alle begår synder”. I sidste ende af livet er det imellem Allah og jeg, svarer Fie på det spørgsmål.

Hvad med tørklæde?

I gamle dage gav frøken Laursen den fuld gas med masser af drinks, når hun var til fest, premierer eller andre store arrangementer.

Hun har dog så småt lagt sprutten på hylden, og det vil Fie blive ved med at gøre.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fie valgte endegyldigt at flytte til Spanien, efter hun havnede i endnu en shitstorm. Denne gang var det for at reklamere for sugardating. Noget hun stadig praktiserer den dag i dag, kunne hun for nylig afsløre (Foto: Jesper Sunesen)

- Jeg har ikke drukket alkohol rigtigt i over et år, højest en drink eller to. Jeg fester ikke. Allah har valgt at beskytte mig fra det, der tog overhånd, og hjulpet mig med at fokusere på at være en god datter, søster, influencer og menneske, fortæller hun.

På Instagram, hvor Fie igen er tilbage med en ny profil, er vi vant til at se hende ret så udfordrende og letpåklædt. Det kommer hendes nye liv som muslim ikke som sådan til at ændre på.

- Jeg ønsker ikke at gå med Hijab til dagligt, da jeg er glad for mit hår, men jeg støtter og synes, det er en smuk betydning at gå med Hijab, og det er noget, jeg vil prøve, fordi det er så smukt. Men ikke noget jeg skal dagligt, slår hun fast.

Ikke konverteret - endnu

Fie afslørede nyheden om sit eventyr med islam i en TikTok-video. Her lød det på hende som om, at hun allerede havde fremsagt shahadah med vidner til stede, som det kræves for at konvertere til Islam.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fie og Boris Laursen

I Spanien bor Fie sammen med brormand og sin hemmelige kæreste, som hun stadig ikke har afsløret identiten på, selv om de ifølge hende selv har været sammen i omkring et år (Foto: Kaspar Wenstrup)

Sådan forholder det sig dog ikke. Fie forklarer, at hun læser i koranen hver dag, og at hun en dag gerne vil konvertere.

- Jeg følger koranen, lærer hver dag og lever efter den, men jeg vil konvertere i de rigtige omgivelser, hvor jeg er i Danmark og har min støtte, og ikke i Spanien. Men jeg har tænkt mig at konvertere, når jeg føler mig klar, afslører hun.

Fie glæder sig til, at hun en dag endelig kan kalde sig muslim, når omstændighederne altså er til det.

- Islam tilgiver og tillader en ny start, hvor alt bliver glemt. Når jeg konverterer, så er min fortid tilgivet, og jeg får en ny start. Allah tilgiver, og jeg vil blive taget imod, siger hun.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close