Kendte5. august 2020

Ole Henriksens smarte corona-trick: Prutter hele tiden

Lugtesansen bliver dagligt testet hjemme hos Ole og Laurence.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ole Henriksen og gemalen Laurence Roberts har fundet en smart måde hele tiden at være opmærksom på, om de skulle have fået corona.

– Vi prutter. Så ved vi, at vi ikke har covid-19. Fordi vi har vores lugtesans, siger cremekongen og griner.

Hele Danmarks cremekonge er i disse dage ekstra glad for, at han for nogle år siden blev dobbelt statsborger, og da coronakrisen sendte USA ud i desperation og nød, tog han en rask beslutning og rykkede til København sammen med manden Laurence Roberts.

For bare to år siden købte Ole og Laurence en smuk toetagers lejlighed i indre København og sammen byggede den rede i Danmark, hvor Ole ikke har boet i siden 1970’erne.

– Vi er så glade for at være her. Vi skulle egentlig have været tilbage til L.A. i denne uge, men vi bliver ved med at rykke datoen frem.

Danmark har klaret krisen så meget bedre end USA. Det er imponerende, at samfundet herhjemme er så åbent, siger Henriksen og kan ikke lade være med at sende en skideballe til præsidenten på den anden side af Atlanten.

– Fuck Trump. Ja, undskyld, jeg siger det så direkte. Men du må gerne skrive det. Han er en katastrofe for USA, lyder det fra Ole.

Normalt rejser Ole verden rundt med sit arbejde for at udbrede kendskaben til sine mange cremer. Men det satte corona en brat stopper for i marts.

– Vi var i karantæne hjemme i L.A. sammen i foråret. Vi fik helt nye rutiner. Normalt er der mange uger, hvor vi ikke er sammen, og pludselig var vi sammen hele tiden.

Se alle billederne af Ole og Laurence i Danmark i denne uges printudgave af SE og HØR, der er på gaden i dag.

Sponsoreret indhold