Kendte12. januar 2020

OL har førsteprioritet for sportsparret: Bryllup i 2021

TV 2 Sportens Stine Bjerre Mortensen glæder sig til, at hun igen skal sige ja til Casper U. Mortensen. Men det bliver først om et år.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stine_bjerre_foto_alex_tran.jpg
 (Foto: Alex Tran)

Den 22. december kunne Stine Bjerre Mortensen, 37, og Casper U. Mortensen, 30, fejre toårs bryllupsdag.

Parret sagde i 2017 ja til hinanden på rådhuset i Hannover – men sportsværten har aldrig lagt skjul på, at parret også har planer om et traditionelt kirkebryllup.

Den store dag kommer dog ikke til at finde sted i år, fortæller Stine til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stine_bjerre_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Stine Bjerre Mortensen ser frem til bryllupsfesten med Casper – men har ikke travlt med at få det stablet på benene. – Jeg kan godt lide at gå og glæde mig til det, siger hun. (Foto: Thomas Laursen)

– Det bliver nok først i sommeren ’21.

Nu kommer der jo også OL. Jeg ved selvfølgelig ikke, om Casper kommer med, men det er jo et mål for ham. Så det er lige sat til næste sommer.

Men jeg har heller ikke travlt med det, for jeg kan godt lide at gå og glæde mig til det, siger TV 2-værten.

Sportspowerparret har endnu ikke lagt de store planer for brylluppet.

– Nej. Vi snakker lidt om steder. Han er jo fra København, og jeg er fra Fredericia, så vi skal finde et eller andet ...

– Så bliver det Fyn?

– Ja, det kunne godt være, det bliver Fyn, faktisk.

Et hårdt år

I weekenden skydes EM i herrehåndbold i gang, og her toner Stine atter frem på skærmen.

Skønheden dækker puljerne i Norge og Østrig – med andre ord ikke Danmarks pulje på grund af hendes forhold til håndboldstjernen Casper U.

– Selv om han ikke er med denne gang, er det fint. Jeg er rigtig glad for denne tjans, som jeg har haft i nogle år nu, så det holder vi fast ved, siger Stine, hvis mand ikke blev udtaget til EM-slutrunden som følge af den knæskade, han har kæmpet med siden VM sidste år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stine_bjerre_jsu.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Møs! Under OL i Rio de Janeiro i 2016 lagde Casper U. Mortensen, 30, ikke skjul på sin kærlighed til Stine, som dengang hed Bjerre Jørgensen til efternavn. (Foto: Jesper Sunesen)

Ifølge TV 2-darlingen er manden dog endelig ved at være ”fit for fight”.

– Han har det godt. Han er skadefri igen, men han har ikke spillet kamp endnu. Så det skal han forhåbentlig her i starten af det nye år.

Det har været et ”tough” 2019, så nu glæder jeg mig til det kommende år på hans vegne.

– Hvordan har han det med, at du er af sted, og han selv må være derhjemme?

– Nu kan han jo godt se, at han ikke kommer til at kunne bidrage på landsholdet, så nu er det helt okay.

– Men jeg tror da, at det bliver lidt specielt, når han kommer til at sidde i sofaen og se det, siger Stine om gemalen, som under slutrunden befinder sig hjemme i Barcelona, hvor han træner med sin spanske storklub.

– Men han er helt cool med, at jeg skal af sted. Der har vi heldigvis stor forståelse for hinanden – at vi rejser en del, tilføjer hun.

Nyder livet i Spanien

Og det må man sige, skærmsilden gør.

Hun deler nemlig sin tid mellem den spanske storby, hvor manden har base, og jobbet i Danmark.

– Hver måned flyver jeg til Danmark og er hjemme i to uger og arbejder, og så flyver jeg til Barcelona og har fri i to uger, siger Stine Bjerre Mortensen og fortsætter:

– Det er fantastisk. Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme hjem og gøre noget, som jeg er god til og godt kan lide.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stine_bjerre_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

– Det er fantastisk, siger TV 2-værten om at dele sin tid mellem Spanien og Danmark. (Foto: Dan Mariegaard)

– Og derefter kan jeg nærmest holde en lille ferie i Barcelona på to uger sammen med min mand og veninder.

– Jeg føler virkelig, jeg får to fede ting i mit liv, en balance – hvor da vi boede i Tyskland, var jeg stadig fastansat i Danmark og lå og kørte rigtig meget på mortorvejene.

Det var sindssygt hårdt. Det her er meget mere afstressende, lyder det fra 2021-bruden.

Sponsoreret indhold