Øh ... Ed Sheeran teaser for overraskende samarbejde
Er du også "in love with the shape of ... Mew"?
Så vil du elske denne nyhed.
Den er nemlig rettet mod dig, der både er fan af Ed Sheeran og af Pokémon GO. Jep, Pokémon GO: Mobilspillet, der lagde landet ned for fem somre siden.
I en opdatering på Facebook meddeler guitarkongen nemlig, at han har et samarbejde på vej med det højttjenende AR-spil.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
Desværre er det ikke et særlig meddelsomt opslag, men blot en teaser for, at noget kommer. Ed Sheeran har heller ikke skrevet noget om, hvornår det sker.
Hvad der gør samarbejdet endnu mere pudsigt er, at Ed Sheeran i flere interviews har fortalt, at han slet ikke ejer en mobiltelefon.
Det afholder dog ikke folk fra at kommentere løs på nyheden.
Nogen skriver, at de nu bliver nødt til at downloade Pokémon GO igen, mens andre joker med, at Ed Sheeran allerede er i spillet, fordi den rødhårede abe-pokémon Chimchar spawner en del i øjeblikket.
En fan deler endda dette billede af Ed Sheeran iført Charizard-onesie:
Artiklen fortsætter under billedet ...
Og en anden dette billede, hvor han sidder ved siden af en Snorlax-bamse:
Hvad det reelt er for et samarbejde, der er tale om, må vi dog vente med at finde ud af, men du kan jo begynde at spinne poké stops, så du er klar.