Kendte2. maj 2021

Odense Sommerrevy 2021: Våde kys til Vicky Berlin

Der er både latter og logren på Fruens Bøge i Odense. Vicki Berlin er i revyteltet for femte gang, mens mopsen Pablo sørger for kærlighed i pausen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Endelig summer det igen i teltet på Engen ved Fruens Bøge, hvor Odense Sommerrevy lige nu gør klar til at spille for publikum for første gang, siden corona lukkede ned for alt det sjove sidste forår.

Skuespilleren Vicki Berlin er med på scenen, ligesom hun har været det, siden revyen løb af stablen for allerførste gang i 2016.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vicki.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Mopsen Pablo er allerede stor revyfan, selv om han kun er 12 uger gammel. Odense Sommerrevys stjerne Vicki Berlin, 43, fik et smækkys bag scenen til prøverne, der er i gang netop nu. (Foto: Hanne Juul)

I år er der også nogle nye medlemmer i revyfamilien, blandt andet kostumieren og skrædderen Henrik Børgesen og hans hundehvalp Pablo – en mops på bare 12 uger. Den firbenede klump kærlighed smelter hjerter bag scenen, og i pausen mellem pressemøde og prøver fik Vicki Berlin et smækkys med på vejen af revyhvalpen.

– Der er en helt særlig stemning her, og det er et dejligt sted at være. Jeg glæder mig allermest til at stå på scenen og se publikum og at få lov til at underholde igen, siger 43-årige Vicki Berlin.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vicki_3_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Det er kostumieren og skrædderen Henrik Børgesen, som har hvalpen Pablo med på jobbet i revyen, hvor Børgesen sørger for kostumer til skuespillerne. Her er han sammen med instruktøren Joy-Maria Frederiksen. (Foto: Hanne Juul)

Stjerner på Engen

Odense Sommerrevy har et stjernespækket hold i år. På de skrå brædder skal Vicki Berlin spille sammen med Thomas Mørk, Stig Rossen, Henrik Koefoed, Mette Marckmann og revyens direktør Lars Arvad.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vicki_7_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Mopsen Pablo nyder hvalpelivet blandt søde skuespillere som Vicki Berlin. (Foto: Hanne Juul)

Hele molevitten har premiere torsdag den 6. maj og spiller frem til 12. juni 2021. Man kan også opleve revyen i Aalborg Kongres & Kultur Center 27., 28. og 29. august 2021.

Mød de andre skuespillere i galleriet herunder:

Odense Sommerrevy 2021: Våde kys til Vicky

Sponsoreret indhold