Kendte4. oktober 2022

Nyt pres på Søren Pape: Hemmelige sms'er spøger

Justitsministeriet hemmeligholder sms'er i sagen om den slovakiske advokat, der blev dømt for at have slået Søren Papes daværende samlever Josue Medina Vazquez. Nu vil advokat have klare svar i sagen
Her ses Søren Pape Poulsen og Josue Medina Vasquez ved deres sidste offentlige optræden sammen. Nemlig til gallamiddag på Christiansborg Slot under fejringen af dronningens 50-års regeringsjubilæum i København søndag den 11. september 2022.
Her ses Søren Pape Poulsen og Josue Medina Vasquez ved deres sidste offentlige optræden sammen. Nemlig til gallamiddag på Christiansborg Slot under fejringen af dronningens 50-års regeringsjubilæum i København søndag den 11. september 2022.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Klar til valg i morgen

I 2018 blev den slovakiske advokat Branislav Gvoždiak idømt en fængselsstraf for at have slået Søren Pape Poulsens kæreste.

Samme kæreste blev siden Papes ægtefælle og for nylig afsløret i i årevis at have fortalt usandheder.

Og nu viser det sig, at der blev sendt sms’er i Justitsministeriet samme dag, som voldssagen kom frem i offentligheden.

På det tidspunkt er Barbara Bertelsen departementschef i Justitsministeriet, men Ekstra Bladet kan ikke få aktindsigt i, hvem der har sendt sms’erne.

På baggrund af de nye oplysninger kræver den voldsdømte slovaks forsvarsadvokat sagen undersøgt på ny, skriver Ekstra Bladet i dag.

– Der bør iværksættes en undersøgelse af, hvorfor Danmarks mindste voldssag bliver danmarkshistoriens mest omtalte voldssag, siger den kendte forsvarsadvokat Erbil Kaya til avisen.

– Hvem kommer ind og giver ordrer undervejs, og hvem bliver involveret. Vi vil gerne have belyst, hvad der sker i maskinrummet. Vi har efter sagens afslutning hørt rygter om, at højtstående embedsmænd i Justitsministeriets departement har været involveret.

- Vi ved det ikke, men vi forsøger at få svar på det.

Til Politiken i dag forklarer Søren Pape Poulsen, som da sagen blev efterforsket var øverste chef for politiet, at han ikke har forsøgt at påvirke processen:

– Det har aldrig været mit ønske, at denne sag skulle håndteres anderledes end alle andre voldssager i det københavnske natteliv. Der skal ikke tages særhensyn til politikere.

– Er der sket et særhensyn, er det en fejl, som Københavns Politi må stå til ansvar for, formulerer den konservative partiformand i et skriftligt svar til mediet.

Han ønsker fortsat ikke at lade sig interviewe af Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold