Kendte13. juli 2020

Nye oplysninger: SÅ slemt stod det til, da Michael Jackson døde

Selvom det er 11 år siden, at den 50-årige Kongen af Pop døde efter en fatal sammensætning af medicin. Så dukker der fortsat nye oplysninger op. Senest om hvor slemt det rent faktisk stod til med sangeren, da han døde den 25. juni 2009
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vi advarer om, at nogle af detaljerne muligvis ikke er for sarte sjæle.

Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at den 50-årige Kongen af Pop var en meget privat person. Både når det kom til at fortælle om sig selv, men bestemt også når det kom til at vise sig selv frem.

Det viser sig, at heller ikke læger altid fik lov til at se specifikke dele af sangerens krop. Men da sangeren på tragisk vis døde efter en fatal sammensætning af medicin ordineret af Dr. Conrad Murray i 2009, så var ingenting længere skjult.

For et årevis misbrug af medicin, plastikkirurgi og en umiddelbar kamp mod spiseforstyrrelsen anoreksi havde fuldstændig ødelagt sangerens krop, sådan lyder det i obduktionsrapporten ifølge Mirror.

Sangeren vejede kun 50 kilo og havde flere mystiske mærker og ar over hele kroppen. I maven fandt man kun resterne af piller og ingen mad.

Angiveligt overlevede den 50-årige Kongen af Pop kun på ét enkelt lille måltid om dagen.

Misbrug gennem mange år

På grund af sit årelange forbrug af smertestillende piller, kunne det også tydeligt ses, hvordan hele kroppen til sidst var blevet brugt som indgangssted for nåle, da pillerne i sig selv stoppede med at virke.

Både hans hofter, lår og skuldre havde massevis af stiksår.

Misbruget antages at være startet helt tilbage i 1984, da han var ved at filme en reklame for Pepsi.

Under sit sjette forsøg blev han dog ramt af gnister fra ilden, der spyede ud på scenen han stod på, og det efterlod ham med anden- og tredjegradsforbrændinger på hovedet, hvilket også betød, at han mistede store dele af sit hår.

https://imgix.seoghoer.dk/19920203-150719-pf-1920x1264we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Trods det voldsomme uheld så forsvandt gnisten hos sangeren aldrig. Her ses han i 1984 kort efter, at den smukkem krøllede hårpragt blev mindre. Foto: Ritzau Scanpix

Sangerens bror Tito har tidligere fortalt Mirror, at han begyndte at tage smertestillende piller, efter sin ulykke, og at det sidenhen blev til en form for afhængighed for ham.

I videoen herunder kan du se, hvordan sangeren bliver ramt af gnisterne i reklamen:

Ar efter operationer

Ud over at kroppen var tydeligt mærket efter den store mængde medicin, han havde taget gennem årene. Så var det også tydeligt at se, at han havde været gennem en del kosmetiske operationer.

Særligt var der tydelige ar ved hans nakke, hans arme og ved hans håndled. Mere bemærkelsesværdigt var hans læber, der også på et eller andet tidspunkt er blevet tatoveret lyserøde, mens hans øjenbryn var tatoveret sorte.

Også sangerens hovedbund har været under nålen og var ligeledes tatoveret sort, mens resten af hans hår viste sig at være en paryk, der var limet til hans hoved.

Under parykken fandt retsmedicineren kun små pletter af hår, alt andet var faldet af.

Udover at obduktionen viste skræmmende detaljer om sangerens helbred ved hans død, så kunne den dog også bekræfte, at han rent faktisk led af hudsygdommen vitilago, som flere ellers tvivlede på.

Ifølge lægen var der nemlig områder på kroppen, der var mørke end andre.

Gemte sine fødder

En af de kropsdele som sangeren særligt havde det svært ved at vise til andre var hans fødder. Derfor var de heller ikke i den bedste stand, da lægen tog et kig på dem og kunne konstatere, at de måtte have været pinefulde at gå rundt med.

Hans fødder var både deforme og ramt af en så svær svampeinfektion, at de nærmest så rådne ud.

Ifølge lægen Dr. Conrad Murray, så bar sangeren derfor altid sine ikoniske sokker, da han simpelthen skammede sig over, hvordan hans fødder så ud.

Udover de nye oplysninger om sangerens obduktion, så har den australske journalist Dylan Howard netop skrevet en ny, dybdegående bog om MJ, og ikke mindst afslører forfatteren nye detaljer om en hemmelig dagbog, som sangeren førte.

Bogen udkommer i Danmark den 20. august.

Sponsoreret indhold