Kendte6. juni 2022

Ny dokumentarfilm om Nicklas Bendtner: - Vi har været med alle steder

Senere i år har en ny film om det danske fodboldfænomen Nicklas Bendtner premiere. Filmens forfatter fortæller, at holdet har fulgt ham i seriøse op- og nedture
Der er en ny dokumentarfilm på vej om Nicklas Bendtner. 
Der er en ny dokumentarfilm på vej om Nicklas Bendtner.
 (Foto: Jesper Sunesen)

Hvis man ikke længere husker ham fra fodbolden, så husker man måske Nicklas Bendtner som den ene halvdel af realityprogrammet "Bendtner og Philine".

Men den 34-årige Lord Bendtner har bestemt ikke fået nok af at have et kamerahold rendende efter sig.

Der er nemlig en ny dokumentarfilm på vej om den forhenværende fodboldstjerne.

Det afslører filmens forfatter Rune Skyum-Nielsen over for B.T.

Han kan blandt andet fortælle, at han og instruktør Andreas Koefoed har fulgt Bendtner siden sommeren 2019.

Nicklas Bendtner dannede i årevis par med influencer og model Philine Roepstorff.
Nicklas Bendtner dannede i årevis par med influencer og model Philine Roepstorff.
 (Foto: Thomas Laursen)

Det er et godt stykke tid, inden Bendtner gik fra sin daværende kæreste, Philine Roepstorff, så vi får muligvis et fornyet indblik i det dramatiske forhold og brud, når filmen har premiere.

- Vi har været med alle steder, hvor der sker noget, og hvor der er vendepunkter, som får afgørende indflydelse på hans liv, omgivelser og fremtid, siger forfatteren til B.T.

Det er også Rune Skyum-Nielsen, der også står bag den succesfuldte Bendtner-bog "Begge sider" fra 2019.

Den kommende dokumentarfilm om Nicklas Bendtner forventes at have premiere på Viaplay senere på året.

Sponsoreret indhold