Kendte25. august 2019

Nuttede fotos: Justin Biebers nye kattekilling

Superstjernen er blevet katteejer og deler glæden med den frække killing Sushi
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega114779_013.jpg
 Foto: MEGA

- Jeg skal have en kat i morgen, og den skal hedde Sushi, skriver Justin Bieber til et daggammelt Instagram-opslag, og i dag er tiden så kommet.

Superstjernen har erhvervet sig en grå kattekilling, som han har filmet til sine fans og lagt på sin instastory.

Du kan se skærmbilleder af den søde kattekilling Sushi i galleriet nederst i artiklen.

Navnet har givet Justin Bieber anledning til flere ordspil, og sangeren virker meget begejstret for den verden af kælenavne, der har åbnet sig.

- Så kan jeg kalde hende Sooosh Magooosh, og det er jeg meget glad for. Jeg kan også med babystemme kalde hende Tooshiee Bum Bum eller Shooshi wowl. Prøv at udtale det, som det staves. Eller Sushi Poo ... eller bare Tuna, skriver stjernen i sin tidligere opdatering om det nye kæledyr.

Nu er kattekillingen flyttet ind, og Justin har allerede sit hyr med at holde styr på energibundtet.

Sushi kan nemlig godt lide at vælte sig rundt i sengen, springe op og ned og endda trykke på fjernbetjeningen og slukke for det program, Bieber er ved at se i fjernsynet.

Se Justin Biebers nye kattekilling, Sushi, i galleriet her:

Justin Biebers nye kattekilling

Sponsoreret indhold