Kendte27. august 2019

Nu taler Cara Delevingne om kæresten: Det er meget autentisk og naturligt

Efter rygterne om en mulig forlovelse taler Cara Delevingne nu om kæresten Ashley Benson
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega446499_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Model og skuespillerinde Cara Delevingne er på forsiden af magasinet Marie Clarie i denne uge, og i det store interview inde i bladet taler hun lidt om kæresten, Ashley Benson.

De to mødtes i foråret 2018 under optagelserne til Alex Ross Perry-filmen "Her Smell", og selv om ingen af dem var på jagt efter kærlighed, faldt de straks for hinanden.

- Vi ledte ikke efter det, fortæller Cara Delevingne i interviewet.

- Det var bare meget autentisk og naturligt.

Samtidig roser stjernen sin kæreste to hunde, der er både nuttede og rolige, mens hun beskriver sine egne to som psykopater, fordi de "går på toilettet" i hele huset.

I sidste måned blev parret spottet med ens ringe på ringfingeren, og det har sat gang i rygter om en forlovelse eller måske et bryllup i Las Vegas.

Cara Delevingne bekræftede, at hun og Ashley Benson er sammen, da parret havde et års dag i foråret.

Her delte Delevinge en video på sin Instagram-profil, hvor hun giver Benson et passioneret kys - og adspurgt om, hvorfor hun gjorde det, svarede hun:

- Jeg ved det ikke. Fordi det er Pride - det er 50 år siden, Stonewall skete, og jeg ved det ikke. Det er lige omkring vores 1-årsdag, så hvorfor ikke?, sagde hun.

Brylluppet skal have fundet sted i Las Vegas tidligere i år, hvor parret angiveligt blev viet af "Elvis" i et af byens mange bryllupskapeller.

Sponsoreret indhold