Kendte12 timer siden

Nu sker det! Manu Sareen skal giftes for tredje gang

Endelig er det blevet tid til, at Manu Sareen og Maria Simons' forlovelse bliver til et ægteskab
Manu Sareen og Maria får snart papir på hinanden.
Manu Sareen og Maria får snart papir på hinanden.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Nyforlovede Manu Sareen slår fast: - Vi flytter ikke sammen

- Det er Maria. Jeg skal giftes med hende på lørdag jo, lyder det fra Manu Sareen, da han præsenterer sin date og forlovede gennem to år.

Det sker til premieren på "Mission: Impossible 8 - The Final Reckoning" onsdag aften.

Manu Sareen faldt på knæ forrige sommer, da Maria Simons fyldte 40 år, og nu har han altså sidste aften ude, inden han igen er ægtemand.

Brylluppet bliver holdt hjemme i Marias have - både vielse med præst og den efterfølgende fest - og der er styr på både blomster og kok, fortæller gommen.

- Tøjet er klar, men jeg har ikke prøvet det endnu. Og jeg er bare blevet pissenervøs i dag, det må jeg bare indrømme, siger Manu Sareen til SE og HØR.

- Fordi det er gået op for mig, at det betyder noget. Jeg skrev min tale i dag og alle burde skrive en bryllupstale, uanset om man har en kæreste eller skal giftes eller ej, for det der med at sætte ord på, det er sindssygt rørende.

Det er dejligt at høre, supplerer Maria.

- Det bliver en helt fantastisk dag, det er vi sikre på.

Flytter alligevel sammen

Egentlig var det ikke meningen, at parret skulle flytte sammen - og det er de heller ikke rigtigt endnu.

- Men nu er der jo ikke noget at gøre. Nu skal vi vies, og så kommer min veninde Rikke Hertz og laver en spirituel ceremoni, og så skal vi bare have det skidesjovt og feste og spise noget god mad, fortæller Manu Sareen.

Der skal blot styr på det praktiske omkring begge parters børn, og så rykkes teltpælene op.

Morgengaven har Maria dog allerede fået.

- Jeg købte den i Indien for længe siden, og så kunne jeg ikke vente, så jeg gav hende den for halvanden måned siden, siger Manu med et grin.

Gaven var et meget fint armbånd, fortæller Maria.

Manu Sareen har tre store børn, og de bliver sat i sving til brylluppet.

- Mine to store drenge skal være toastmasters. Min store datter, som også lige er blevet gift i sidste uge, hun skal være vidne, og min mindste skal være brudepige sammen med Marias to mindste. Så de skal aflevere ringe og gå med os. Så alle får en rolle.

Sponsoreret indhold