Kendte8. marts 2022

Nu kører det

Efter afslutningen af cykelkarrieren har Jens Veggerby mødt mange forhindringer - men sidste år tjente han millioner.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-72946.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Det kører bare derudaf for den 59-årige tidligere cykelrytter Jens Veggerby.

Det viser de seneste regnskabstal for hans firma Veggerby Sport og Kultur ApS.

I perioden 1. oktober 2020 til 30. september 2021 havde Veggerbys firma en nettoomsætning på over 5,4 mio. kroner.

Dertil kommer coronastøtte på 987.211 kroner.

Nettoomsætningen på 5,4 mio. kroner er næsten en fordobling i forhold til forrige år, hvor posten løb op i 2,8 mio. kroner.

På bundlinjen ender den tidligere cykelstjernes firma, der tilbyder træningslejre og alskens events indenfor cykling, med et overskud på 1,8 mio. kr. før skat.

Forrige år var der underskud på en kvart million kroner.

Formuen i Veggerby Sport og Kultur er nu omkring to millioner kroner.

Efter at racercyklen blev parkeret og den professionelle cykelkarriere indstillet har Jens Veggerby mødt adskillige udfordringer; for eksempel sendte et venskab med storsvindleren Stein Bagger den tidligere cykelrytter i retten, hvor han blev idømt en stor bøde på for at have smuglet et millionbeløb ind i landet.

Og for et par år siden fik Veggerby et brud på ryggen under en træningstur - heldigvis pådrog han sig ved den lejlighed ingen varige men.

Sponsoreret indhold