Endte i koma efter fødsel: Nu er kvinde vågnet op syv år efter

Foto: GoFundMe

I 2009 endte serbiske Danijela Kovacevic i koma, efter at den unge kvinde havde født en lille pige. I dag – syv år senere – har den serbiske kvinde forbløffet både læger og familie ved at vågne fra sin årelange vegetative tilstand.

Det skriver det britiske medie Daily Mail.

Danijela Kovacevic var blot 17 år, da hun i 2009 udviklede alvorlige og livstruende komplikationer, efter at hun havde født en lille pige.

Danijela, der bor i den nordlige del af Serbien, udviklede en alvorlig blodforgiftning, hvor hun mistede bevidstheden og fik hjertestop i 30 minutter.

Herefter sank hun i en dyb koma, der først stoppede syv år senere.  

Danijela sammen med dattern Marija. Foto: GoFundMe

Danijelas familie er naturligvis lykkelige over, at de nu er i stand til at kommunikere med Danijela, der i dag er 25 år.

- Hun er mere bevidst og ’levende’. Hun reagerer, smiler og bliver sur, siger Danijelas far, Djordje Kovacevic, ifølge Daily Mail.

Danijelas datter, Marija, har besøgt sin mor hver dag.

- Hun trøster hende, får hende til at grine, fortæller en ven ifølge det britiske medie.

De tyske speciallæger har trænet intensivt med Danijela, hvilket betyder, at hun i dag er i stand til at holde en iPad og en kuglepen i hånden og følge med i samtaler. Hun har desuden gået 800 meter med hjælp fra personalet.

De serbiske myndigheder har dog kun godkendt de tre måneders genoptræning, og derfor forsøger Danijelas familie nu at finde penge, så hun kan fortsætte den positive udvikling på det tyske center.

Der bliver også samlet ind via GoFundMe-indsamlingssiden.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close