Kendte31. januar 2022

Nu er det afsløret: Melvin Kakooza bliver vært på ZULU Awards 2022

Den garvede komiker kan snart skrive endnu en værtstjans på CV’et
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis du kunne tænke dig at komme med som publikum og se det store ZULU Awards-show, hvor komiker Melvin Kakooza skal være vært, så er det altså nu, du skal slå til.

Den 17. februar slår K.B. Hallen nemlig dørene op for et brag af en prisuddelingsfest, hvor kategorierne blandt andet lyder på ”Årets tv-vært”, ”Årets danske skuespiller” og ”Årets Par”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/melvin_3.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Foto: Hanne Juul

Sidstnævnte kategori blev de to ”X Factor”-dommere, dj Martin Jensen og musiker Thomas Blachman, sidste år vindere af. Og takketalen fra ”X Factor”-chefen, Blachman, gik umiddelbart ikke ligefrem som forventet.

Denne gang er det dog ikke sanger Christopher, der skal forsøge at styre tropperne under det populære awardshow.

I stedet får vi fornøjelse af Melvin Kakooza, der efter alt at dømme glæder sig helt utroligt meget til sit kommende værtsjob:

- Det er mig en kæmpe fornøjelse og ære at skulle styre slagets gang til ZULU Awards 2022. Et show, jeg alle dage har set frem til, og nu skal jeg så selv være med til at forme det store show. Der er noget at leve op til! ZULU Awards byder altid på overraskelser, og mon ikke det sker i år igen? Jeg glæder mig i hvert fald og håber, at alle vil se med, siger Melvin Kakooza.

Du kan løbe billet til ZULU Awards 2022 i K.B. Hallen her. Showet bliver vist søndag 20. februar på TV 2 PLAY og TV 2 ZULU.

Se traileren for ZULU Awards 2022 i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold