Thomas Blachman fuldstændig amok: Raserede Zulu Awards 2021

Allerede fra sin ankomst på den røde løber ved Zulu Awards 2021 stjal "X Factor"-dommeren Thomas Blachman showet.

For Blachman var her, der og allevegne! Den altid overraskende jazz-mand løber med samtlige overskrifter.

Ved ankomsten til KB Hallen, hvor showet stod, var det tydeligt, at den 58-årige tv-veteran var i vældig godt humør.

Han havde sin kæreste, den svenske digter Julia Werup, med på den røde løber, og det gik bestemt ikke stille for sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Blachman viste med stor fornøjelse sin smukke kæreste frem (Foto: Hanne Juul)

- Prøv at se, hvor smuk hun er, brølede Blachman til fotograferne og de øvrige gæster, da han og Julia gjorde sin entré.

Men det var bare starten på en decideret vanvittig optræden fra Thomas Blachman.

Først nægtede han i vanlig arrogant stil at tale med den fremmødte presse, inden han satte dødsstødet af forargelse ind.

Da Blachman og Martin Jensen vandt prisen som "Årets Par", gik den erfarne tv-mand fuldstændig amok. Og det er endda mildt sagt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Martin Jensens ansigt er præcis det samme, som resten af KB Hallen blev efterladt med af Thomas Blachmans såkaldte takketale (Foto: Ritzau/Scanpix)

- Tessa, jeg står i telefonbogen, kom og knald mig og min elskede, brølede Blachman ud i KB Hallen med Martin Jensen ved sin side.

Hitrapperen Tessa var selv til stede i KB Hallen, men det var desværre ikke muligt at se hendes reaktion på en trekantsinvitation af Thomas Blachman.

I vanlig retorisk stil sagde "X Factor"-dommeren en masse andre ting i sin takketale. Han fik blandt andet slået meget hårdt fast, at han stod med stiv pik midt på scenen i KB Hallen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Thomas Blachman og Julia Werup havde et brag af en aften ved Zulu Awards 2021 (Foto: Hanne Juul)

Da Blachman havde vundet prisen, røg han og Julia direkte mod rygebalkonen for at fejre sejren med en smøg.

Her brølede "X Factor"-legenden til den fremmødte presse noget i stil med:

- Ikke sur, ikke sur!!!

Hvordan aftenen videre forløb for Thomas Blachman og hans svenske kæreste er ikke godt at vide.

Sikkert er det dog, at den helt sikkert blev festlig.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close