Kendte19. januar 2023 (opd. 19. januar 2023)

Nu er det afgjort: Vigtigt nyt i skudsagen mod Alec Baldwin

Anklagemyndigheden i amerikanske New Mexico har netop besluttet, hvordan sagen om dræbt filmfotograf skal fortsætte - og det er dårligt nyt for den verdensberømte skuespiller
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Alex Baldwin var naturligvis chokeret efter ulykken, der kostede et menneskeliv.

LÆS OGSÅ: Nye Alec Baldwin-optagelser offentliggjort - Er det ægte blod på dit tøj?

Det kostede den ukrainske filmfotograf, Halyna Hutchins, livet og sårede filminstruktøren Joel Souza i skulderen.

Nu er det så afgjort, hvordan sagen om det dødelige skyderi under optagelserne til filmen "Rust" i New Mexico i oktober 2021 skal fortsætte.

Alec Baldwin på settet til "Rust", hvor han skød og dræbte filmfotografen Halyna Hutchins.
Alec Baldwin på settet til "Rust", hvor han skød og dræbte filmfotografen Halyna Hutchins.
 Foto: MEGA

For kort tid siden besluttede myndighederne i New Mexico nemlig, at både Alec Baldwin og den ansvarlige for våben på filmsettet, Hannah Gutierrez Reed, skal sigtes for uagtsomt manddrab.

Hvis de to bliver dømt, risikerer begge op til halvandet års fængsel hver.

Ingen er over loven - og alle fortjener retfærdighed

Mary Carmack-Altwies, anklager

Ifølge anklageren i sagen, Mary Carmack-Altwies, er der efter hendes mening ingen tvivl om, at Halyna Hutchins ville være i live, hvis blandt andre Alec Baldwin havde tænkt sig ordentligt om og passet sit arbejde:

- Ingen er over loven - og alle fortjener retfærdighed, siger hun torsdag.

Baldwin: - Et forfærdeligt justitsmord

Alec Baldwins advokat betegner tiltalen mod den kendte skuespiller som "et forfærdeligt justitsmord".

- Denne beslutning fortegner Halyna Hutchins' tragiske død og udgør et forfærdeligt justitsmord, siger advokat Luke Nikas ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Hr. Baldwin havde ingen grund til at tro, at der var et skarpt skud i pistolen eller nogen andre steder på filmsættet, siger advokaten.

Den assisterende instruktør, David Halls, har allerede erkendt sit ansvar for, at våben blev håndteret helt uansvarligt, og at dødsfaldet derfor skete.

Det var netop skuespilleren Alec Baldwin, der havde revolveren i hånden og affyrede det dræbende skud.

Det skete under en prøve.

Halyna Hutchins blev blot 42 år gammel.
Halyna Hutchins blev blot 42 år gammel.
 Foto: Andres Leighton/AP/Ritzau Scanpix

Siden har Baldwin dog afvist, at han vidste, at der sad et skarpt skud i kammeret. Han var nemlig blevet fortalt, at revolveren alene var ladt med løse skud.

Han har derfor anlagt flere retssager mod andre på filmproduktionen i et forsøg på at rense sit navn.

Baldwin mener, at Hutchins' død er et udtryk for de fire navnegivne personers forsømmelighed.

Opdateres...

Sponsoreret indhold