Kendte11. juni 2019

Niels Olsen køber megadyr lejlighed

Niels Olsen og hustruen Joy Maria Frederiksen har købt ny lejlighed på Frederiksberg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/odense_sommerrevy_tsl_20170103_1083.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Når han ikke lige har travlt med at agere minister og detektiv i Odense Sommerrevy eller arbejde på lummert loge-materiale sammen med de andre “sønner”, så kan Niels Olsen fremover nyde sit nye kvarter i den Københavnske bydel, Frederiksberg.

Her har han og hustruen Joy-Maria Frederiksen nemlig lige købt en 220 kvadratmeter stor liebhaverlejlighed.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Parret kan glæde sig over, at det er lykkes dem at forhandle prisen ned på deres nye bolig.

https://imgix.seoghoer.dk/_o2q6867.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Det er i denne bygning Niels Olsen har købt ny lejlighed. (Foto: Gregers Overvad)

For den seks-værelsers store ejerlejlighed har de nemlig givet 13,5 millioner kroner, hvilket giver et afslag på 750.000 kroner i forhold til den seneste udbudspris, der lød på 14.250.000 kroner.

Landets dyreste lejlighedsområde

Priserne på ejerlejligheder i de store byer har den seneste tid oplevet en opbremsning efter flere år med massive prisstigninger.

Frederiksberg Kommune er dog stadig det sted, hvor lejlighederne går til landets højeste priser.

Områdets købere betalte således hele 43.200 kroner pr. kvadratmeter i årets første kvartal. Det viser tal fra Boliga.dk.

Salgsprisen på 13,5 millioner kroner for Niels Olsen og Joy-Maria Frederiksens nye lejlighed ligger således i den høje ende af skalaen - parret har nemlig betalt lige over 61.000 kroner for hver kvadratmeter i deres nye hjem.

Niels Olsen er især kendt for at være en del af den populære komikerkvartet, Ørkenens Sønner, mens mange nok også husker ham som køkkeninstallatøren ”Niller” i Susanne Biers massive succes, Den Eneste Ene.

Joy-Maria Frederiksen er også skuespiller og har blandt andet medvirket i serier som TAXA, Krøniken og Forbrydelsen.

Sponsoreret indhold