Tracy Morgan køber bil til 13 millioner: Kommer i uheld 15 minutter senere

Tracy Morgan.

Tracy Morgan.

Foto: MEGA

Komikeren Tracy Morgan er vild med dyre biler, så derfor var det også en drøm, der gik i opfyldelse for ham, da han forleden brugte 13 millioner kroner på en 2012 Bugatti Veyron.

Lykken var dog kort. Blot 15 minutter efter, at han havde købt bilen, blev han nemlig påkørt i et lyskryds. Det skriver TMZ.

Uheldet skete midt i New York, da Tracy Morgan kom kørende i sin nye bil i et lyskryds. Her forsøgte en anden bilist at skifte bane, og hun havde tydeligvis overset, at den ekstremt dyre Bugatti Veyron lå på siden.

For bilisten skiftede bane og kørte direkte ind i Tracy Morgans bil.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sådan så forsiden på New York Post ud i går. (Foto: MEGA)

Politiet i New York har allerede udtalt, at det var den anden bilist, en kvinde ved navn Joycelyn Madulid, der var skyld i ulykken.

Tracy Morgans ekstremt dyre Bugatti Veyron er nu tilbage hos forhandleren, hvor skaderne er ved at blive gjort op. Vi må håbe, at den anden bilist har en god forsikring. 

Samtidig kan både Joycelyn Madulid og Tracy Morgan glæde sig over, at der ikke var nogen personskade i forbindelse med uheldet. 

- Tak for bekymringerne, jeg har det helt fint. Min nye bil? Det får vi at se, skrev Tracy Morgan på Twitter efter uheldet. 

Artiklen fortsætter efter tweetet

Tracy Morgans biluheld sker fem år efter, at han var tæt på at dø i en alvorlig trafikulykke.

Her blev hans limousine påkørt af en lastbil. Ulykken kostede komikeren James McNair livet, mens Tracy Morgan måtte bruge adskillige måneder på genoptræning. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close