Kendte6. juli 2022

Nicky Hilton i lykkerus: Er blevet mor for tredje gang

I januar kunne arvingen fortælle, hvordan familien snart blev udvidet med endnu et medlem, og nu er den lille ny kommet til verden
Nicky Hilton
Nicky Hilton jubler over at være gået fra fire til fem.
 Foto: MEGA

Det var i januar, den 38-årige hotelarving Nicky Hilton kunne afsløre, at hun og ægtemanden, James Rotschild snart skulle være forældre igen.

Parret har i forvejen døtrene Lily Grace Victoria på fem år og Teddy Marilyn på fire år, og nu er de to desuden forældre til en lille søn.

Det afslører Hilton på sin Instagram-profil.

– Vi er officielt en familie på fem! Velkommen til verden min søde dreng, skriver hun til billedet, hvor hun fortsat ses med en gravid mave, mens manden holder sødt om hende.

Artiklen fortsætter under opslaget

Parret kunne søndag fejre deres syv års bryllupsdag, og nu kan familien desuden fejre, at deres lille søn er kommet til verden.

De to har endnu ikke afsløret, hvad deres lille ny skal hedde, men meget kunne godt tyde på, at han skal have mere end ét navn, hvis han skal følge trop med sine søstre.

Artiklen fortsætter under billedet

Nicky Hilton og Paris Hilton
 Foto: MEGA

Nicky Hilton er datter af den verdenskendte realitystjerne Kathy Hilton samt Hilton Hotel-skaberen Richard Hilton.

Hiltons søster, Paris Hilton blev selv for nylig gift med sin udkårne, Carter Reum og de har flere gange talt åbent om, hvordan de er startet i fertilitetsbehandling for at opnå drømmen om at skabe en familie. Hun skyndte sig derfor også hurtigt at kommentere sin søsters glædelige nyhed med, at hun "ikke kan vente" med at se sin lille nevø.

Sponsoreret indhold