Kendte29. september 2023

Nicklas Bendtner har gjort det før: Scorede Caroline Fleming på tv-optagelser

Det er ikke kun en fed løncheck, Nicklas Bendtner tager med hjem fra tv-optagelser ...
Nicklas Bendtner lader venskaberne udvikle sig til romantiske relationer. 
Nicklas Bendtner lader venskaberne udvikle sig til romantiske relationer.
 Foto: Birger Storm, Lars H. Laursen

SE og HØR kunne i denne uge afsløre, at Sus Wilkins og Nicklas Bendtner kissemisser i krogene.

Selv har parret ingen kommentarer til romancen, men en kilde tæt på parret fortæller, at det hele tog sin begyndelse, da skuespillerskønheden medvirkede i fodboldbissens spøg og skæmt-show ”Nicklas Pranker”.

For lige siden tv-optagelserne, har parret holdt kontakten, som senere har udviklet sig til mere end bare et godt gammeldags venskab.

Og det er altså ikke første gang, den fallerede fodboldspiller charmerer damer på tv-optagelser.

Han mødte ligeledes sin eks Caroline Fleming, da han for en kort bemærkning medvirkede i hendes underholdningsprogram ”Baronessen flytter ind” på Kanal 4.

Caroline kontaktede Nicklas og spurgte, om han ville dukke op som hemmelig gæst i hendes program – og det ville han som bekendt mægtig gerne.

Tv-baronessens begejstring var umulig at overse, da Bendtner ud af det blå dukkede op hjemme hos den familie, hun var flyttet ind hos.

Overordentligt overstadig faldt hun boldjongløren om halsen, da hun bød ham velkommen. Og da fodboldseancen var overstået, føjede hun med tusch sin fødselsdag til rækken af tatoveringer på skandalespillerens håndled.

Amorinerne var allerede helt ude af kontrol i udsendelsen, og efter optagelserne holdt tv-baronessen og boldjongløren kontakten. Året efter bekræftede de, efter vedholdende rygter, at de var et par.

Hvornår venskabet mellem Sus og Bendtner tog en romantisk drejning, vides endnu ikke, og vi har endnu til gode, at høre det hotte par bekræfte deres romance.

Ikke desto mindre taler billederne fra deres romantiske ferie i den italienske hovedstad for sig selv.

Sponsoreret indhold