Kendte20. september 2020

Nicki Bille bag tremmer

Den tidligere top-angriber har skiftet fodlænken ud med en tur i fængsel

Tidligere på ugen kunne SE og HØR afsløre, at Nicki Bille endelig var ved at afsone sin straf, som han fik i april 2019.

Den 32-årige tidligere top-angriber var blevet udstyret med en fodlænke, men fredag brød han vilkårene for afsoning med fodlænke, og derfor er Bille nu sendt bag tremmer. Det skriver Ekstra Bladet.

Nicki Billes advokat, Asser Gregersen, bekræfter over for avisen, at Bille nu afsoner sin straf i fængsel, men vil ikke komme ind på, hvad fodboldspilleren har gjort.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicki_bille_1.jpg
 Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Nicki Bille blev i Københavns byret idømt fire måneders fængsel. Foto: Ritzau Scanpix

- Nicki har det godt og håber at komme tilbage til fodlænkesystemet snart, oplyser advokaten, der betegner hans klient tur i fængsel for "administrativt".

I Københavns Byret blev Nicki Bille i april 2019 dømt for at have truet en cyklist med en luftpistol, slået en dørmand i hovedet og truet en sygeplejerske på hospitalet, da han var indlagt med et skudsår.

Selv fortalte den tidligere landsholdsangriber i retten, at han havde haft et massivt kokain- og alkoholmisbrug i slutningen af fodboldkarrieren, hvilket havde ført ham på afveje og definitivt sluttet den.

Samme historie kom frem i TV 2-dokumentaren "Nicki Bille brænder", hvor han hudløst ærligt fortalte om sin katastrofale nedtur, der har kostet ham millioner af kroner. Faktisk har Bille brugt alle sine fodboldmillioner og må til tider sove på sin mors eller fars sofa.

Sponsoreret indhold