Så mange børn drømmer Priyanka Chopra om at få med Nick Jonas

Foto: MEGA

Det er bestemt ingen hemmelighed, at den 38-årige skuespillerinde Priyanka Chopra og hendes 10 år yngre mand, ”The Jonas Brothers”-sangeren, drømmer om at stifte en familie sammen.

Allerede tilbage i marts måned sidste år lød det, at de to da havde snakket om at få børn, men at det bare ikke skulle være lige nu.

Karantænetiden kan dog muligvis have ændret på det synspunkt – skuespillerinden ved i hvert fald nu, at hun drømmer om mere end bare et par stykker.

Det fortæller hun i et nyt interview med The Sunday Times.

- Et helt cricket-hold! Jeg vil rigtig gerne have børn, så mange som jeg kan få. Men et helt cricket-hold er måske alligevel i overkanten, fortæller hun og understreger altså, at 11 børn måske er en tand i overkanten.

Alder er ingen hindring

I interviewet kommer skuespillerinden også ind på, hvorvidt hendes indiske baggrund, og ikke mindst alder, har haft nogen indflydelse på parrets drømme eller forhold generelt.

- Ingen af delene har været en udfordring eller forhindring. Nick havde det med Indien som en fisk har det med vand. Men ligesom alle andre par er der behov for, at man forstår hinandens vaner og ønsker, fortæller hun og fortsætter:

- Så det har mere været et eventyr, det her med at finde ud af vores forskelle og bump på vejen. Intet af det har været svært.

Artiklen fortsætter under billedet...

Priyanka Chopra og Nick Jonas ser det ikke som et problem, at der er 10 år mellem dem, og drømmen om børn er endnu større nu end for et år siden. Foto: MEGA

Og lige det her med at finde ud af hinanden og komme helt tæt på, dét er en anden ting som corona-virussen har bidraget til i parrets forhold.

- Grundet begge vores karrierer, så er det normalt svært at finde den mængde tid.

Men tid har de haft rigeligt af, dog vides det ikke, hvorvidt der snart er starten på et cricket-hold på vej.

Priyanka Chopra og Nick Jonas mødte hinanden i maj 2017, da de begge deltog i den prestigefyldte Met Gala. Siden da gik det stærkt, da de allerede året efter blev både forlovet og gift.

Nick Jonas er den sidste af sine brødre, Joe Jonas og Kevin Jonas, der endnu ikke er blevet far.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close