Kendte31. juli 2020

Nick Corderos kone skriver rørende brev efter tab af mand

Den 41-årige skuespiller mistede livet i starten af juli
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amanda_kloots_og_nick_cordero.jpg
 Foto: MEGA

Det er mindre end en måned siden, at den 41-årige Nick Cordero mistede livet, efter at han tidligere på året blev smittet med coronavirus.

I flere måneder svævede han mellem liv og død, inden han den femte juli tog sit sidste åndedrag.

Nick Cordero efterlod sig konen Amanda Kloots og parrets søn Elvis på bare et år.

Onsdag valgte den 38-årige enke at dele et hjerteskærende brev omkring tabet på sin Instagram-profil for at fortælle sine mere end 570.000 følgere på det sociale medie, hvordan det går.

- Hver dag som jeg prøver at arbejde med tabet, jo mere er der nye ting, der går op for mig. I dag mistede jeg min familie, starter hun.

- Jeg mistede min mand. Elvis mistede sin far, men i dag gik det op for mig, at vi mistede vores familie. Vi fik ikke en gang lov til at blive en rigtig familie. Vi vil ikke have de minder, som jeg drømte om, siden Elvis blev født. Det ramte mig virkelig hårdt. Det sved som et forfærdeligt bid faktisk.

Hun skriver videre, at smerten gør det svært for hende at komme gennem dagen.

- Jeg kan være i gang med noget og så bare fuldstændig fryse, ude af kontrol til at tænke eller bevæge mig. Mit inderste gør ondt, det gør meget mere ondt, end jeg nogensinde troede, det ville.

Fitness-instruktøren håber, at ved at dele sin historie kan hun hjælpe andre, der står i den samme situation som hende.

- At sørge er en rejse som vi alle håndterer forskelligt. At snakke om det når jeg har styrken, er helt sikkert noget, der hjælper mig. Jeg har ikke altid styrken til det, og nogle gange kan jeg slet ikke snakke.

- Der er ingen svar. Der er intet, der er rigtigt eller forkert. Jeg kan kun give mig selv tiden og acceptere processen og være ærlig omkring det, slutter hun.

https://imgix.seoghoer.dk/nick_cordero.jpg
 Foto: Instagram

Nick Cordero nåede kun at opleve glæden ved at være far i kort tid. Foto: Instagram

Udover at skulle acceptere hendes nye liv, så kunne hun i weekenden også dele, at hende og mandens søn, Elvis sagde sine første ord.

- Han pegede på et nyt billede af Nick og sagde ”lige her”. Han har ikke set Nick siden den 30. marts. Det at han stadig ved, hvem hans far er, og at kunne pege på ham og give ham et kys, det er fantastisk, skrev hun til videoen.

Amanda Kloots og Nick Cordero mødte hinanden tilbage i 2014, da de begge var en del af musicalen ”Bullets over Broadway”.

De to blev gift i 2017, og små to år senere fik de Elvis, der i dag er 13 måneder gammel.

Sponsoreret indhold