Kendte1. februar 2021

Nej tak! Sarah Hylands forlovede nægter at lade sig gifte på tv

Når realitystjernen Wells Adams og hans forlovede får lov at sige ”ja” til hinanden, så bliver det ikke med offentlighedens øjne på begivenheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sarah_hyland_og_wells_adams.jpg
 Foto: MEGA

Det kan ikke have været helt nemt at være den 30-årige ”Modern Family”-skuespillerinde Sarah Hyland og hendes 36-årige forlovede, Wells Adams det sidste stykke tid.

De to blev forlovet tilbage i 2019, efter at have dannet officielt par i knap halvandet år. Men da coronaen ramte måtte de udskyde brylluppet.

Dengang lød det dog, at det ikke var den største krise, at de to var nødt til at vente med at kunne sige ”ja” til hinanden, for de havde alligevel ikke nogen planer.

Dog valgte de to at fejre deres bryllup alligevel i august måned 2020 – blot få måneder efter. Men uden at blive gift, vel at mærke.

Siden da har parret dog fået styr på lidt mere omkring deres store dag – og helt specielt hvad, der ikke skal ske.

For selvom Sarah Hyland er ganske bekendt med at stå foran kameraet, og Wells Adams selv har reality-datingprogrammerne ”The Bachelorette” og ”Bachelor in Paradise” på cv’et, så kommer deres bryllup ikke til at blive vist på skærmen.

Også selvom han ville kunne slippe for udgifterne, hvis han og fruen tog imod at blive gift i et afsnit af ”Bachelor in Paradise”.

- Nej tak, lyder det nemlig kortfattet fra Adams i podcasten ”Off the vine”.

Parret havde sat sig fast, at de deres store dag skulle være den ottende august 2020, men om det ligeledes bliver den nye dag, bare i 2021, det har hverken Adams eller Hyland kommenteret på.

- Det meste af min familie kommer fra østkysten, så vi skulle sørge for, at de kan komme hertil, og bare det med deres aldre og mine sundhedsrisici, vi ønsker bare, det skal være så sikkert som muligt, har Hyland tidligere fortalt.

Men selvom det er svært for parret at fastsætte en ny dato, så er én ting helt sikkert.

- Jeg vil gerne have, at vi har en taco-vogn til natmad, når alle bare er helt smadrede. Hvem kan ikke lide tacos?, fortæller Adams.

Sponsoreret indhold