Sarah Hyland er blevet forlovet

Foto: MEGA

I oktober fejrede de 1-årsdag - og nu har de taget det helt store skridt. "Modern Family"-stjernen Sarah Hyland er forlovet med sin kæreste Wells Adams, som er kendt fra realityshowet "The Bachelorette". 

Det fortæller den 28-årige skuespillerinde og hendes 35-årige forlovede på Instagram, hvor Hyland deler en hel række billeder af Adam, der går på knæ for hende, mens de to er på stranden. 

På det første billede ses en helt tydelig rørt Hyland, der holder hånden op foran munden, mens Adam popper det store spørgsmål.

Artiklen fortsætter under billedet

Og heldigvis sagde Hyland ja. Og dét er også foreviget med et billede af turtelduerne, der kysser hinanden.

"Modern Family"-skuespillerinden og den tidligere "The Bachelorette"-deltager begyndte at flirte på Twitter i 2016, men det var først i 2017 de to begyndte at date. 

Under Halloween i 2017 dukkede de op i matchende "Stranger Things"-kostumer, og efterfølgende brugte de en del tid sammen hos ham i Nashville og hende i Los Angeles - alt sammen dokumenteret på Snapchat og Instagram. 

Artiklen fortsætter under billedet

Sarah Hyland og Wells Adams (foto: MEGA) 

Wells Adams planlagde endda en helt weekend med fejring af Hylands fødselsdag - det inkluderede blandt andet en tur til Disneyland. 

I august 2018 flyttede parret sammen, da Adams flyttede til Los Angeles. 

Parret kunne fejre 1-årsdag i oktober 2018, og nu har de altså taget næste skridt i deres forhold og kan se frem til at blive mand og kone engang i fremtiden. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close