Kendte22. juni 2023

Nadja Kaagh med hjerteskærende nyt om sønnen

Najda Kaaghs søn har fået konstateret en alvorlig sygdom
Her ses Nadja Kaagh og manden René med deres fælles søn Sakarias, og Nadjas søn Sebastian i 2015. 
Her ses Nadja Kaagh og manden René med deres fælles søn Sakarias, og Nadjas søn Sebastian i 2015.
 Foto: Thomas S. Laursen

LÆS OGSÅ: Nadja Kaagh har mistet sin 20-årige søn: Sebastian var mit lys

Nadja Kaagh og familien lever livet i hård modvind.

Sidste år mistede hun sin 20-årige søn, Sebastian, og i 2007 mistede hun sønnen Elias kort efter fødslen.

Selv er hun ramt af kronisk leukæmi. Og nu deler den tidligere "De unge mødre"-deltager endnu en gang nedslående nyt.

- I onsdags fik vi vendt vores liv på hovedet endnu en gang. Verdens sejeste Sakarias, nyslået hundeejer, i gang med at gøre sig klar til sin første eksamen, blev diagnosticeret med endnu en alvorlig og sjælden sygdom, skriver hun i et opslag på sin Instagram-profil.

Nadja Kaagh fortæller, at sønnen Sakarias er blevet ramt af Addisons Sygdom, som forårsager svigt i binyrene, der ikke længere kan producere livsnødvendige hormoner.

Det gør, at Sakarias resten af sit liv skal tage medicin døgnet rundt for at klare sig. Sakarias lider i forvejen af diabetes.

Nadja Kaagh forklarer, at familien den seneste tid har tolket sønnens symptomper som fysisk sorg efter at have mistet sin storebror - virkeligheden viste sig dog at være en lidt anden.

- Addisons Sygdom er utrolig farlig ved stress, hvad end det er fysisk eller psykisk, og det betyder, at han fremover vil være nødt til at bære et kort, der viser, at han har Addisons, og skal have omgående lægehjælp med binyrebarkhormon i drop, hvis han for eksempel kommer ud for en ulykke eller får høj feber, forklarer Nadja Kaagh.

- Han er det sejeste menneske jeg kender! - og Gud hvor ville jeg ønske, at han ikke var nødt til at være så sej, for det her fortjener ingen, og mindst af alt ham! Og mindst af alt i denne tid, hvor han har nok at finde på plads i, skriver Nadja Kaagh i sit opslag.

SE og HØR har forsøgt at række ud til Nadja Kaagh.

Opslaget kan du ser herunder:

Sponsoreret indhold