Nabiha skal være vært på DMA

Nabiha.

Nabiha.

Foto: Aller Media

Efter at have holdt et års pause, er Danish Music Awards klar til at vende tilbage med den traditionsrige prisuddeling.

Og det bliver sangerinden Nabiha, der skal styre slagets gang. 

Det er første gang, at Nabiha skal agere vært. Hun har tidligere været dommer i TV-programmet "Danmark har talent". 

- For mig har DMA altid været noget helt særligt, og samtidig sker der så mange spændende ting i dansk musik lige nu. Derfor er der heller ikke noget jeg hellere vil end at stå på DMA-scenen d. 17. oktober og være med til at hylde mine dygtige kollegaer, fortæller Nabiha i en pressemeddelelse, som IFPI, der står bag DMA, har udsendt. 

Den store prisuddeling løber af stablen den 17. oktober i K.B. Hallen i København.

Showet kan efterfølgende ses på TV 2 den 19. oktober. 

Der er lagt op til musikals guf for øregangene, når stjerner som The Minds of 99, Jada, Nik & Jay, Clara, Sivas og NODE alle går på scenen for at optræde.

DMA holdt pause sidste år, da arrangørerne bag prisuddelingen ville bruge tid på at genopfinde den.

- Vi har valgt at skabe et nyt DMA, hvor oplevelsen af at være til en overdådig stjernebesat koncert er i centrum. Det betyder, at publikum i K.B. Hallen vil komme tættere på artisterne og deres musik. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt for os, at den musikalske nerve, de store hits og de rørende øjeblikke når ud til musikelskere i hele landet. Derfor er vi også rigtig glade for, at TV 2 har valgt at vise DMA 2019, fortællerLasse Lindholm, der er formand for DMA-Akademiet og kommunikationsdirektør i musikselskabernes brancheorganisation, i den udsendte pressemeddelelse. 

Da DMA ikke blev afholdt i 2018 vil nomineringsperioden undtagelsesvist være en 2-årig periode fra august 2017 til august 2019.

Hvem der er nomineret i de forskellige kategorier bliver afsløret løbende frem mod den 17. oktober. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close